Din og min udledning af CO2

马上开始. 它是免费的哦
注册 使用您的电邮地址
Rocket clouds
Din og min udledning af CO2 作者: Mind Map: Din og min udledning af CO2

1. Kul

1.1. I Kultiden, for 359-299 millioner år siden, var indholdet af oxygen i atmosfæren det højeste i Jordens historie.

1.2. I den sidste del af Kultiden var der sumpe, søer og moser i den nordlige del af Pangæa. Når træer og planter døde, lagde de sig på bunden af sumpene og søerne.

1.3. Bakterier og svampe havde endnu ikke udviklet evnen til at nedbryde træ, derfor blev de mange planterester begravet, før de kunne rådne. De blev begravet som tykke lag af tørv, der senere blev omdannet til kul.

2. Carbonkredsløbet

2.1. Når planter og dyr dør, bliver de nedbrudt af forskellige nedbrydere, fx bakterier. Nedbrydernes celler skaffer sig energi ved at forbrænde glukose fra de døde organismer, og derfor frigiver nedbrydningen af døde dyr og planter også CO₂ til atmosfæren.

2.2. Planterne optager CO₂ fra luften og bygger det ind i deres plantedele ved hjælp af fotosyntesen. På den måde bliver carbon bundet i planterne som energirige glukosemolekyler.

2.3. Hvis et dyr spiser en plante, vandrer carbon over i dyret. Cellerne i dyr og planter har brug for energi. Den energi får de ved at forbrænde glukose, og så bliver carbon igen frigivet til atmosfæren som CO₂.

3. Dyr indånder O2 og spiser mad, dyr bruger O2 til at nedbryde maden, maden bliver omdannet til CO2, CO2 lukkes ud i atmosfæren, planter optager CO2 og omdanner, ved hjælp at fotosyntese, CO2 til O2.

4. Fakta om CO2

4.1. CO2 går direkte fra fast form til gasform, og har derfor ikke et smeltepunkt.

4.2. Kogepunkt: - 78 C. Molekylevægt: 44,01 u Massefylde: 0,77 g/mL

5. Et varmere Danmark

5.1. Når klimaet ændrer sig, påvirker det ikke kun os, men hele økosystemet, fordi forholdene for dyrene og planterne ændrer sig. Nogle dyr og planter får svært ved at overleve i de nye forhold, mens andre får det bedre. Det betyder, at nogle arter kan tilpasse sig, mens andre uddør, og nye arter kommer til. En lille ændring kan altså få store konsekvenser.

5.2. I Danmark er temperaturen steget med omkring 1,2-3,7 °C. vi skal ikke nødvendigvis regne med, at vi får solrige og varme somre. Til gengæld har den gennemsnitlige temperaturstigning store konsekvenser for mange dyre- og plantearter.

5.3. Vandet i de danske søer, vandløb og kystnære farvande er steget 2 °C i løbet af de sidste 20-30 år, det betyder, at der er mindre oxygen i bundvandet. Det ændrer hele økosystemet i vandet. De oprindelige alger og dyr er i fare for at blive udkonkurreret af andre organismer, der er bedre tilpasset til at leve i varmere og mere iltfattige miljøer.

5.4. Man kan forvente mere nedbør, men også perioder med tørke, og det kan betyde, at de arter, der kan klare både meget tørre og meget våde perioder, kan få en fordel frem for andre arter. Nye arter vil dukke op. Nogle vil komme naturligt, og andre vil på den ene eller den anden måde blive bragt hertil af mennesker. Nyere forskning peger på, at planter er bedre til at tilpasse sig klimaændringer end dyr.

5.5. En række arter i Danmark er begyndt at ændre adfærd på grund af stigende temperatur. Fx kommer en række trækfugle nu til deres ynglepladser 14 dage tidligere end før. Insektarter, som er kendt fra Mellem- og Sydeuropa, er også begyndt at dukke op i Danmark.

6. Skovens rolle

6.1. Træer indholder carbon. Når de rådner eller afbrændes frigives CO2 i atmosfæren.

6.2. Skov dækker næsten 1/3 af Jordens samlede landareal. Men Jorden mister ca. 0,4% skov om året. Det er især tropernes regnskove, der forsvinder, mens skovarealet vokser i mange tempererede lande. Pga. afskovning frigøres der store mængder CO2 fra skovene, der bliver ledt ud i atmosfæren.

6.3. Jordens skove oplagrer enorme mængder carbon. Når træer vokser, bruger de luftens CO2 i fotosyntesen. Carbon (C) bliver indbygget i træets ved, mens oxygenet (O) bliver sluppet fri til atmosfæren.

6.4. En hektar skov i vækst optager ca. tre-fire tons carbon om året.

6.5. I kampen mod den globale opvarmning er det afgørende at passe på skovene og at genskabe nogle af de tabte skove.

7. Fakta om drivhusgasser og dets virkning + lidt mere til

7.1. "Jo koldere vand er, jo større mængder kulstof kan det indeholde"

7.2. Uden drivhuseffekten ville Jorden være et isdækket landskab uden det liv

7.3. Den globale temperatur er steget med ca. 0,7 °C de seneste 100-150 år.

7.4. Siden 1960 er arealet af arktisk havis halveret fra ca. 8.000.000 km² til ca. 4.000.000 km².

7.5. Uden drivhuseffekten ville Jordens overfladetemperatur være 33 °C koldere end i dag.

7.6. Der fældes 142.000 km² regnskov hvert år.

7.7. Over halvdelen af verdens plante- og dyrearter findes i regnskoven.

7.8. De gasser, som påvirker drivhuseffekten mest, er: CO₂ (carbondioxid), CH₄ (methan) og N₂O (lattergas).

7.9. Der frigives store mængder CO₂, når træerne i regnskoven fældes til tømmer eller brændes af for at give plads til landbrug. 25 % af den årlige udledning kommer fra fældning og afbrænding af regnskove.

7.10. (Hører lidt til den ovenover) Når antallet af træer formindskes, er der også færre træer til at binde CO₂ ved fotosyntese. Derfor øges den negative effekt af skovafbrænding og fældning endnu mere.

7.11. Klimaet i regnskoven ændres med den stigende temperatur. Vanddampene kan ikke fortætte så meget som før, og derfor regner det ikke så meget. Den daglige nedbørscyklus forstyrres, og derfor får planter og dyr helt andre betingelser. Mange planter kan ikke overleve, og derfor er dyr, der er afhængige af planterne, også truet.

7.12. Regnskoven er et af de økosystemer med størst biodiversitet, men det trues, når betingelserne ændres.

7.13. I Arktis er den gennemsnitlige årlige lufttemperatur, siden 1980, steget doebbelt så meget som i resten af verden.

7.14. Hvis havisen forsvinder, vil en række arter, fx isbjørnen og ringsælen, formentlig gå stærkt tilbage eller helt forsvinde. Det er arter, som er afhængige af havisen.

7.15. Mange af de små søer, som er vigtige levesteder for insekter, der spises af fx. fugle, vil tørre ud om sommeren. Det sker, når permafrosten under dem forsvinder, og vandet dræner væk. Ligeledes vil store mængder bundet methan kunne frigives til atmosfæren og yderligere forværre drivhuseffekten.

8. Hvordan fungerer drivhuseffekten?

8.1. Den naturlige drivhuseffekt fungerer ved, at sollys passerer ind i atmosfæren, hvor det opvarmer Jordens overflade. Varmen sendes tilbage til atmosfæren, men her sørger drivhusgasserne for, at en del af varmen sendes tilbage til Jorden overflade igen. Jo flere drivhusgasser, jo mere varme sendes tilbage og opvarmer Jorden.

9. Undersøgelse af 2 ting

9.1. Når landmanden gøder sin mark, så omdanner små bakterier kvælstofferne i gødningen til biproduktet lattergas.

9.2. Methan er 21 gange værre som drivhusgas end CO2