Landbrug og landboreformer

马上开始. 它是免费的哦
注册 使用您的电邮地址
Rocket clouds
Landbrug og landboreformer 作者: Mind Map: Landbrug og landboreformer

1. Naturen og landbruget

1.1. 60% af Danmark er opdyrket

1.2. Lerholdig jord er meget frugtbar da leret kan binde nitrogen, og planter skal bruge nitrogen for at vokse

1.3. Landmænd bruger gødning, hvis jorden ikke er god nok til at dyrke afgrøder i

2. Landbrugets indførelse

2.1. Der var skov overalt, så man fældede træer og buske, der kunne bruges til brænde

2.2. Danskere har siden 4000 år f.v.t. været bønder

2.3. Man brændte jorden (svedjebrug), og det havde både fordele og ulemper

2.3.1. Afbrændingen gav næring til jorden og dermed også til afgrøderne

2.3.2. Der var ikke ligeså meget ukrudt at luge væk

2.3.3. Jorden blev hurtigt udpint, så man måtte rydde mere af skoven efter kun få år, så man kunne dyrke nye marker

2.4. De gamle marker blev brugt af husdyrene til at græsse på

2.5. Man brugte hakker og gravestokke til at gøre jorden klar til såning med

2.5.1. Omkring 3500 f.v.t. begyndte man at bruge simple plove til at klargøre og løsne jorden (arder)

2.5.1.1. De blev højst sandsynligt trukket af okser

2.5.2. Det gik hurtigere når man brugte Arden, så man kunne dyrke mere jord

3. Dansk landbrug

3.1. Man inddelte landbrugene i tre forskellige kategorier: Husmandsbrug, gårde og herregårde

3.1.1. Herregårdene og gårdene var de første, der brugte maskiner til landbrugsdriften.

3.1.2. I 1945 havde man ca 4400 traktorer, men 8 år efter havde man ca 44000

3.2. Der blev udviklet en masse midler, der bekæmpede ukrudt og skadedyr. Det var med til at forøge produktionen

3.2.1. Det gjorde at husmandsbruget blev udkonkurreret, og deres jord blev solgt til de store landbrug, der kunne producere endnu mere med mere jord

3.2.1.1. Dengang var der 200000 landbrugsdriften, og nu er der kun 45000, så de er færre, men større

3.3. De marker med bedst jord bliver brugt til afgrøder, mens dårligere jord bliver brugt til græsning af kvæg

4. Slebne flintøkser

4.1. Man brugte stenøkserne til bl.a. at fælde træerne med

5. Fæstesystemet

5.1. Godsejerne ejede alt, så bønderne skulle betale penge, arbejde og korn og dyr, så de kunne bo på godsejerens grund

5.1.1. Udover det skulle de også betale landgilde, som var en slags husleje, der skulle betales hvert år

5.2. Bonden skulle underskrive et fæstebrev, hvor der stod, hvad bonden skulle betale, for at han og hans familie kunne bo på godsejerens gård

5.2.1. Bonden skulle hjælpe på godsejerens jord. Nogle gange skulle han komme med hestevogn, andre dage kunne han sende en Karl eller en tjenestepige

5.2.2. Når der skulle høstes, var hovedgården (godsejerens gård) førsteprioritet, så bondens egen gård måtte vente

5.3. Fra 1701 skulle fæstebonden også stille til militæret, hvis der blev brug for det, men det var godsejeren, der bestemte, hvem der skulle til militæret

5.3.1. Godsejeren kunne sende mænd til militæret som straf mod bønderne

5.4. Udover alt det, skulle der betales skat til kongen og en tiendedel af alle bondens indtægter til kirken

6. Stavnsbåndets ophævelse

6.1. Kongen bestemte i 1733 at unge mænd ikke måtte flytte fra deres landsby. Det var fordi godsejerne skulle kunne sende nogen til militæret, og de skulle bruge arbejdskraft fra fæstebønder (stavnsbånd)

6.2. I 1750'erne blev de første stykker jord købt af bønder. Derfor blev flere og flere bønder selvejere

6.2.1. Så behøvede de ikke at betale og arbejde for godsejerne

6.2.2. Selvom nogen bønder blev selvejere, var der stadig nogle bønder, der ikke havde råd til at købe sit eget stykke jord, og som derfor fortsat måtte "leje" jord af en godsejer

6.3. I 1750'erne begyndte bønderne at samle deres jord i stedet for at have mange små strimler jord (åse).

6.3.1. i 1800-tallet var næsten alt blevet udskiftet, som det blev kaldt

6.3.2. De bønder, hvis marker lå længst væk fra landsbyen, flyttede ud til deres marker

6.4. Omkring 1760 kunne en bonde arve farens fæste. Tidligere bestemte godsejeren, hvem der skulle bo på gården, når en bonde ikke længere levede, eller hvis han ikke kunne klare arbejdet længere

6.5. Efter en undersøgelse om bøndernes forhold blev stavnsbåndet ophævet i 1788, og det var staten, der bestemte hvem der skulle til militæret - ikke godsejerne

6.6. Man havde undervisningspligt som 6-7 årig og indtil ens konfirmation fra 1814

7. Konventionelt landbrug

7.1. Konventionelt landbrug er det, man bruger mest i Danmark. Det bliver også kaldt "Traditionelt landbrug"

7.1.1. Man dyrker kun en slags afgrøde på en hel mark, og så skifter man til andre afgrøder fra år til år

7.1.2. Hvis man ikke har nok gødning fra dyrene, bruger man kunstgødning

7.1.2.1. På marker med de samme afgrøder kommer der ukrudt og skadedyr, og det bruger man sprøjtemidler mod

7.1.3. Hvis man har husdyrsbrug, har man oftest kun en slags dyr, så man kan få mest muligt ud af produktionen.

7.1.3.1. Når dyrene er så mange samlet, er risikoen, for at de bliver syge, større

8. Økologisk landbrug

8.1. I økologisk landbrug dyrker man flere afgrøder på samme mark. Der må ikke bruges kunstgødning, så alt gødning kommer fra husdyrene eller økologiske planter

8.2. Når man dyrker blandingsafgrøder, udnytter man næringsstofferne bedre. Det mindsker også risikoen for skadedyrsangreb

8.2.1. Hvis der kommer skadedyr, må man ikke bruge sprøjtemidler. I stedet kan man hente skadedyrenes fjender, der så udrydder skadedyrene

8.3. For at få så lidt ukrudt som muligt, har man ikke de samme afgrøder på det samme areal i mange år. Man fjerner ukrudt ved harvning eller brænding.

8.4. Udover at man ikke må bruge kunstgødning og sprøjtemidler, skal dyrene også have det godt. Køer skal på græs om sommeren, kalve skal have mælk i de første måneder osv.

8.5. Pga de gode vilkår bliver dyrene ikke så tit syge, og så behøver man ikke bruge så mange penge på medicin

9. Konventionelt landbrug vs. økologisk landbrug

9.1. I konventionelt landbrug tænker man på at effektivisere og på kvantitet. I økologisk landbrug tænker man på miljøet, dyrevelfærd og kvalitet

9.2. Afgrøder og animalske produkter fra konventionelt landbrug er billigere, fordi det er billigere at producere meget. Afgrøder og animalske produkter fra økologisk landbrug er dyrere, fordi man ikke kan producere lige så meget for de samme penge

10. 4000 f.v.t. var der skov overalt, så før menneskerne kunne begynde at dyrke jorden, måtte de fælde træerne. Da det var starten på bondestenalderen (og den sidste del af stenalderen), brugte man stenøkser til dette. Man brændte jorden, og det gjorde, at der ikke var så meget ukrudt at luge væk, men man måtte tit lave nye marker, fordi jorden hurtigt blev udpint. Allerede i år 3500 f.v.t. begyndte man at bruge simple plove (Arder), der blev trukket af okser. Man begyndte at inddele landbrugene i husmandsbrug, gårde og herregårde. Gårde og herregårde havde flere arbejdere, og de fik først maskiner. I 1945 havde man 4400 traktorer. Husmandsbruget blev udkonkurreret, da de ikke havde råd til sprøjtemidler, traktorer osv.. De store landbrug købte husmandsbrugenes jord. Engang var der ca. 200000 landbrug, men nu er der kun omkring 45000. Godsejerne ejede alt, så bønderne skulle underskrive et fæstebrev, hvor der stod, hvor meget han skulle betale for at bo på gården. Bonden skulle også betale skat til kongen og tiende til kirken. Godsejeren skulle også vælge hvilke bønder, der skulle stille til militæret, og han kunne bruge det som straf mod ulydige bønder. I 1733 blev stavnsbåndet indført. Det betød at unge mænd ikke måtte flytte fra landsbyen. I 1750'erne begyndte nogle bønder at købe deres egen jord, så de ikke behøvede at betale til en godsejer. Det var i samme årti, man samlede sine jordstrimler (åse) til større stykker jord. Det tog kun halvtreds år, før alle åse var blevet samlet. I 1760 kunne en bonde arve sin fars fæste. Stavsnbåndet blev ophævet i 1788. Konventionelt landbrug er det mest almindelige landbrug. Man bruger sprøjtemidler og kunstgødning og tænker på kvantitet og effektivisering. I økologisk landbrug tænker man på miljøet, dyrevelfærd og kvalitet.