Den enkelte og samfundets udledning af stoffer

马上开始. 它是免费的哦
注册 使用您的电邮地址
Den enkelte og samfundets udledning af stoffer 作者: Mind Map: Den enkelte og samfundets udledning af stoffer

1. Du er selv en del af kredsløbet

1.1. Udledning af stoffer

1.1.1. Hver dag udleder man stoffer til miljøet

1.1.2. Fx når man køre i bus til skole, skyller ud i toilet og hvis man smider rester fra madpakken.

1.1.3. Hvis alt den slags sæbe vi brugte og det kom ud i naturen vil det ændre balancen i økosystemet

1.1.4. Nogle stoffer er nemlig uskadelige i små mængder, men hvis de udledes i store mængder, kan de skabe problemer i naturen.

1.1.4.1. Andre stoffer er uhyre giftige selv i meget små mængder.

1.1.4.2. Når man udleder stoffer i naturen forsvinder de ikke bare så nemt.

1.1.4.2.1. De indgår nemlig i nogle forskellige kredsløb

1.2. Landbruget

1.2.1. Vand

1.2.1.1. Pesticider/ Sprøjtegifter

1.2.1.1.1. Husdyr - og kunstgødning

1.2.2. Jord

1.2.2.1. Pesticider/ Sprøjtegifter

1.2.2.1.1. Husdyr - og kunstgødning

1.2.3. Luft

1.2.3.1. CO2 fra afbrænding fra traktor

1.2.3.1.1. CO2 + CH4 ( metan) fra husdyr

2. udledning af stoffer i hverdagen

2.1. Udånding af CO2

2.2. transport

2.3. Vand

2.4. Sæbe

2.5. størreproduktion

2.6. Afføring

2.7. Indirekte / direkte

2.7.1. Vandforuenig

2.7.2. Jordforuenig

2.7.2.1. Forurening= ubalance i Økosystemet

2.7.3. Luftforurening

2.8. Kredsløb

2.8.1. Alle indgår i kredsløbet

2.8.2. Alle udleder stoffer

2.8.3. Stofferne forsvinder ikke

3. Pesticider og antibiotika

3.1. konventionelt landbrug

3.1.1. -Gøde med kunstgødning for at få et stabilt udbytte af planterne

3.1.2. -Sprøjte med pesticider for at undgå insekt- eller svampeangreb på planterne samt ukrudt i markerne

3.1.3. Behandle og forebygge sygdomme hos fx grise ved brug af antibiotika, så ikke alt for mange smågrise dør.

3.1.4. man bruger det for at undgå svampeangreb

3.1.4.1. Eller at dyrere bliver syge

3.2. Hvis landmanden ikke sprøjter eller forebygger sygdom i sine besætninger, risikerer han, at hele produktionen går tabt.

3.3. Pesticider

3.3.1. Pesticider er kemiske beskyttelsesmidler, som bruges imod ukrudt, insekter, svampe m.m.

3.3.2. Kaldes også for sprøjtemidler og sprøjtegifte

3.3.3. Mange forskellige

3.3.4. giften i et pesticid kaldes aktivstoffet. Fx er glyfosat aktivstoffet i pesticidet Runodup.

3.3.5. Når landmanden sprøjter Pesticider kan man ikke undgå at der er rester tilbage fra pesticiderne

3.3.5.1. der er vanskelige at nedbryde i naturen

3.3.6. Pesticider er fedtopløselige stoffer og svære at nedbryde i kroppen.

3.4. Antibiotika

3.4.1. Er en betegnelse for et lægemiddel

3.4.2. på det konventionelle landbrug bruger man antibiotika til sygdomme og det kan fx grise og kyllinger have

3.4.3. En infektion, der er forårsaget af en resistent bakterie, kan ikke slås ihjel med antibiotika.

3.5. I det økologiske landbrug er det forbudt at bruge pesticider og Antibiotika

3.5.1. der er en hel del regler som man skal overholde hvis man er økologisk landmand man må kun sprøjte hvis det er noget der allerede er i naturen

3.5.2. Også dyrene på det økologiske landbrug må ikke give dem Antibiotika fordi at de først skal kigges på ved en dyrlæge og der efter kan dyrlæge går noget

4. Økosystemet

4.1. Der er forskellige økosystemer

4.2. I et økosystem finder du altså alle levende organismer,

4.3. I ethvert økosystem er der en meget fin balance mellem systemets levende organismer og de kemiske stoffer, der er i omløb.

4.4. Et Økosystem kan kan udvikle sig

4.4.1. Kan påvirkes udefra og indefra

4.5. Et andet eksempel er udpining af landbrugsjord og indvinding af mere jord for at opdyrke flere og større områder.

4.5.1. Landbruget kan påvirke både økosystemets levende organismer direkte og indirekte

4.6. Biotiske

4.6.1. Levende

4.6.1.1. Består af celler

4.6.2. Mennesker

4.6.2.1. Planter

4.6.2.1.1. Dyr

4.7. Abiotisk

4.7.1. Døde

4.7.2. kemiske stoffer

4.7.2.1. Nedbør

4.7.2.1.1. Jord

4.7.2.2. Vand

4.7.2.2.1. Drivhusgasser

4.8. Kredsløb

4.8.1. Energi

4.8.2. stofkredsløb

4.8.2.1. Carbon

4.8.2.1.1. Phosfor

4.8.2.1.2. organisk

4.8.2.1.3. Uorganisk

5. Stoffer i kredsløbet

5.1. Et økosystem indeholder ikke kun levende organismer, men også atomer og molekyler.

5.2. Energien kommer fra solen fra solen via lys energi

5.3. Carbon er et af de grundstoffer, der er i konstant kredsløb.

5.4. Carbon er det fjerde mest almindelige stof i universet.

5.5. Carbon indgår i mange processer, og det udledes både via naturlige og menneskeskabte aktiviteter.

5.6. Energien forsvinder ikke bare den omdannes til nye energi former.

6. Den frodige regnskov

6.1. hvis der ikke er næring nok i regnskovbunden må træer og planter finde det et andet sted.

7. Den frodige regnskov

7.1. Der findes vanvittigt mange forskellige arter i regnskovene.

7.2. det kan godt være at der er ikke er meget næring i regnskovens jordbund så træer og planter skal finde det et andet sted fra.

7.3. I regnskoven finder man mange forskellige typer af dyr og planter.

7.4. Dyr og planter er tilpasset deres egen niche. De har udviklet sig over tid til at leve lige præcis der, hvor de lever. De fleste organismer er på den ene eller den anden måde afhængige af andre.

7.5. Dyr og planters vigtigste opgave er at sikre næste generation. Altså at føre generne videre og sikre artens overlevelse. Derfor er formering utrolig vigtig. Organismerne har udviklet forskellige strategier for at overleve. Her kan du lære om et par af dem.

8. Ørken

8.1. Ørkenen er et eksempel på et økosystem, der er meget anderledes end regnskoven.

8.2. meget lidt tilgængelig af vand.

8.2.1. Manglen på vand har tvunget de dyr og planter, der lever i ørkenen, til at finde andre måder at skaffe sig det nødvendige vand på.

8.3. Kan opstå og forsvinde

8.3.1. Hvis en ørken opstår kommer det an på klimaet

9. Global opvarmning

9.1. Når solen skinner på drivhuset, slipper de kortbølgede solstråler igennem glasset. Inde i drivhuset omdannes en del af dem til varmestråler, der har en længere bølgelængde.

9.1.1. Varmestrålerne kan ikke komme ud gennem glasset igen, og derfor bliver der varmere inde i drivhuset end udenfor.

9.1.2. På samme måde fungerer den naturlige drivhuseffekt omkring Jorden.

9.2. Jorden. Den kortbølgede stråling fra solen trænger ned gennem Jordens atmosfære, hvor den omdannes til langbølget varmestråling, der udsendes fra Jorden igen.

9.3. Men den langbølgede stråling kan ikke trænge igennem drivhusgasserne, som fx vanddamp,

9.4. Problemet med drivhuseffekten opstår, når menneskelig aktivitet udleder gasser, der forøger drivhuseffekten.

9.4.1. Vanddamp bidrager med 75 % af den samlede naturlige drivhuseffekt.

9.5. Carbondioxid dannes ved forbrændingsprocesser, fx forbrænding af olie, olieprodukter og kul.

10. Drivhuseffekten

10.1. Søger for vores nuværende gennemsnits temperatur

10.1.1. uden den ville gnm. terpaturen være 33 grader lavere

10.2. Atmosfæren

10.2.1. Indeholder forskellige gasser i et lag rundt om jorden

10.2.1.1. 78% Nitrogen

10.2.1.2. 21% oxygen

10.2.1.3. 1% metan

10.2.1.3.1. Argon

10.3. Menneskeskabte/ forøgede

10.3.1. Flere udledte drivhusgasser

10.3.2. Co2

10.3.2.1. Forbrændingseraktioner

10.3.2.1.1. Benzin + ilt -> kuldioxid+ vand

10.3.2.1.2. 2C6H18 + O2 -> CO2 + 18H20

10.3.2.2. skovfældning

10.3.3. CH4

10.3.3.1. kvæg ( prut + bøvs)

10.3.3.2. havbunden og indlandsisen

10.3.3.3. nedbrydning af organiske materialer

10.3.3.3.1. N2O

11. Befolkningstilvækst, mad og sundhed

11.1. Sult

11.1.1. der er mange der allerede ikke kan få mad fordi ikke har mulighed for at kunne købe det. Men os der har smider bare resterne ud hvor ikke tænker over at der ville være folk i ulandene der ville kunne glæde sig over at de kunne købe noget mad

11.2. Vand

11.2.1. Vi her hjemme skal være glad for at vi er vaccineret fordi at vi bliver ikke så hurtigt smittet hvis vi drikker noget vand som vi ikke skulle havde gjort. Men i ulandene kæmper de med at de kan få rent drikkevand. FN-organisationen UNICEF gør et stort arbejde for at forbedre forholdene, især for børnene, gennem omfattende vaccinations- og informations kampagner.

11.3. sygdomme

11.3.1. Børn i ulandene har ikke mulighed for at blive vaccineret mod de sygdomme der i de land som de bor i de er en par orgienationer som prøver at kæmpe få at de for muligheden. Men de sygdomme som er i de forskellige land er er der mange børn der kan dø af Malaria, der overføres af myg, er dødelig, hvis den ikke behandles. Omkring 219 mio. mennesker smittes hvert år, og omkring 435.000 dør, mange af dem er børn. Det viser den seneste tal fra 2017. Malaria er den største dræber af børn under 5 år.

11.4. UNICEF's

11.4.1. De har lavet et vaccinationsprogarm som omfatter nogle af de sygdomme der kan være i ulandene

11.4.1.1. Polio, mæslinger, stivkrampe, difteri, kighoste og tuberkulose.

12. Biodiversitet

12.1. Hvis efterspørgslen efter ny jord til at dyrke fødevarer på fortsætter i det nuværende tempo, kan et område på størrelse med Brasilien blive nedslidt og voldsomt forringet.

12.1.1. Det vil samtidig betyde, at værdifulde skovområder og græssletter forsvinder for at blive til landbrugsarealer.

12.2. Bare tre arter - ris, majs og hvede - dækker alene 60% af den kalorie- og proteinmængde, som mennesker i hele verden spiser.

12.3. Top 10 mest dyrkede

12.3.1. 1. hvede

12.3.2. 2. Majs

12.3.3. 3. Ris

12.3.4. 4. Kartoffel

12.3.5. 5. Kassava

12.3.6. 6. Sojabønne

12.3.7. 7. Søde kartofler

12.3.8. 8. Durra

12.3.9. 9. Banan

12.3.10. 10. Yams

12.3.11. 10. Yams

13. Luftforurening

13.1. Hvad er forurening

13.1.1. Det er når mennesker udleder nogle forskellige stoffer det fx komme fra når vi køre i forskelligt transport eller når vi brænder noget af det kan fx komme fra kraftværker

13.2. Syreregn

13.2.1. Syreregn skyldes for meget SO2 og NOX i atmosfæren.

13.2.2. Ved forbrænding af fx olie dannes der bl.a. svovldioxid (SO2) og nitrogenoxidforbindelser (NOx). En del falder ned og aflejres på jordoverfladen. Andre dele opløses i regn, der så bliver til syreregn.

14. Alt er kemi

14.1. Hvert eneste år bliver der skabt op mod 200.000 nye stoffer rundt om i verdens laboratorier.

14.2. I 2004 og 2006 blev nogle af de farligste flammehæmmere forbudt, og i 2016 og 2019 blev flere restriktioner og forbud indført.

14.3. Plast bruges til fx kabler, emballage, legetøj, møbler og meget andet.

14.3.1. Men en del af det plast, vi omgiver os med, indeholder farlige stoffer, som kan være hormonforstyrrende og sygdomsfremkaldende.

14.4. Bosmuldplanter er et naturligt produkt

14.4.1. Bomuldsplanten har mange naturlige skadedyr. Derfor sprøjtes bomuldsmarkerne ofte meget med store mængder insektgifte.

14.5. Pesticider

14.5.1. Skovbrug og gartnerier

14.5.2. Nogle gange kommer pesticiderne på afveje og havner i fx i drikkevandet, eller rester af dem lander på fx frugt og grøntsager.

15. Affald er overalt

15.1. I nogle lande kan de ikke drikke vandet fordi at det er forurenet

15.2. Hver dansker efterlader sig 7 kg affald om dagen. Det svarer til 2,5 ton om året.

15.3. Rensningsanlæggene er meget effektive fordi at de fjerne det der ikke skal være der

15.4. I havene ligger der kæmpe øer med plastik

15.4.1. Mange dyr spiser det plastik og kan blive meget syge og kan dø af det

15.4.2. Flere organisationer arbejder med opsamling af plast fra verdenshavene. Her kan du se en film, FN har lavet om problemet.