Vores opgave om Undervisningsdifferentiering

登録は簡単!. 無料です
または 登録 あなたのEメールアドレスで登録
Vores opgave om Undervisningsdifferentiering により Mind Map: Vores opgave om Undervisningsdifferentiering

1. De stærke elever forsvinder i undervisningen

1.1. Læreren planlægger en undervisning til klassens gennemsnitsniveau og hjælper de svage elever => de stærke bliver glemt

1.1.1. Problemstilling opstår i interview med lærere og elever

1.1.1.1. Antydede at niveaudeling neutraliserede behovet for undervisningsdifferentiering

1.1.1.1.1. Niveauopdelingen gør det overkommeligt

1.2. Fælles mål

1.2.1. Modstander af undervisningsdifferentiering

1.2.1.1. Er fælles målene for konkrete, og bør alle elever have det samme mål?

2. Grupperinger

2.1. Heterogene grupper

2.1.1. EVA-rapport: - heterogen elevgrupper stritter i alle retninger, og det giver derfor ingen mening at gennemføre en undervisning som om alle eleverne var ens.

2.1.1.1. Løsning: nødt til at elevdifferentiere

2.2. Homogene grupper

2.2.1. Lisbjergskolen brugte homogene grupper i dansk og matematik

2.2.1.1. Klafki: niveauinddelte klasser bliver inddelt efter elevernes forudsætninger og læringsmuligheder men som i høj grad er præget og påvirket af elevernes sociale baggrund, socialisationsbetinget

2.2.1.2. Bidrager Lisbjergskolen til en tidlig opdeling af elever fra forskellige sociale lag og er det okay at behandle eleverne forskelligt inden for skolen?

2.2.2. Klafki er imod homogene grupper

2.2.2.1. De svage elever udvikler sig langsommere, når de ikke har 'stærke' elever at spejle sig i.

2.2.2.2. For 'stærke' elever er homogene grupper med til at forbedre dem fagligt.

2.2.2.3. Klafki: vil man gerne opnå de 'stærke' elever vil det være på bekostning af de 'svage' elever.

2.2.3. Laver man homogene grupper er man nødt til at kigge på elevernes forudsætninger, elevdifferentiere

3. Undervisningsdifferentiering vs. elevdifferentiering

3.1. Undervisningsdifferentiering: Et princip, ikke en metode - Undervisningsdifferentiering betyder, at alle elever skal nå samme læringsmål, men at de får mulighed for at nå målet på forskellige måder og i et forskelligt tempo.

3.1.1. Undervisningdifferentiering på Lisbjergskolen. Niveaudeling i Dansk og Matematik. Kompetencedifferentiering; Et forsøg på at undgå for stort spænd i klasserne

3.1.1.1. Er eleverne i niveauinddelte klasser, blevet så fagligt tætte, rent niveaumæssigt, at niveauforskellene næsten er blevet neutraliseret?

3.1.1.2. Ensartethed

3.1.2. Elevers forskellighed som en styrke

3.1.3. Fællesskabet i fokus: Undgå at klassen bliver for opdelt

3.2. Elevdifferentiering: - undervisning der tilpasses de forskellige elevers faglige niveau, enten i mindre grupper eller individuelt.

3.2.1. Individuel differentiering: Fokus på at have specifikke mål for individerne. Meget lig det lærerne på Lisbjergskolen siger

3.2.2. Forskellighed

4. Lærerens fokus på resultatlighed

4.1. Hele klassen skal nå det samme mål

4.1.1. Men elever er jo forskellige

4.1.1.1. Kan man prioritere alle elever?

4.1.2. Folkeskoleloven siger: Undervisningen skal svare til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

4.1.2.1. Er det overhovedet muligt?

4.1.3. Udligning af forskelle

4.1.3.1. Homogene grupper og niveaudeling gør det mere overkommeligt at være lærer, og gør undervisningen mere effektiv - Lund

4.1.3.1.1. Er begrebet homogene grupper fyldestgørende i en didaktisk sammenhæng? (Vi har set mange modeller der handler om samspillet mellem didaktiske kategorier.)

4.1.3.2. Minder meget om undervisningsdifferentiering

4.1.3.2.1. skoler som er optaget af at anvende homogene grupper vil bidrage til adskillelse af børn fra forskellige sociale lag, og fører dermed til forskelligartet behandling.

4.1.4. Forskelle på baggrund af et fælles minimum

4.1.4.1. Fundamentum og additum

4.1.4.1.1. Igen, er fælles mål modstander af dette

5. Diskussion af praksis

5.1. 1. Bidrager Lisbjergskolen til en tidlig opdeling af elever fra forskellige sociale lag og er det okay at behandle eleverne forskelligt inden for skolen?

5.1.1. Dannelse

5.1.2. Klafkis dannelsesperspektiv

5.2. 2. Er eleverne i niveauinddelte klasser, blevet så fagligt tætte, at niveauforskellene næsten er blevet neutraliseret?

5.3. 3. Er fælles målene for konkrete, og bør alle elever have det samme mål?

5.3.1. Indholdsstyret og målstyret undervisning

5.4. 4. Kan man prioritere alle elever eller bliver individet glemt i niveaudeling?

5.5. 5. For at opnå den bedst mulige undervisning skal der så elevdifferentieres eller undervisningsdifferentieres?

5.6. 6. Hvorvidt havde vi praktikanter den tilstrækkelige kendskab til elevernes forudsætninger?

5.6.1. Professionelle skøn

6. Disposition til vores fremlæggelse

6.1. Problemformulering: Hvilke tegn på behov for undervisningsdifferentiering kan findes i undervisningen, og hvilke udfordringer, kan der følge med brugen af undervisningsdifferentiering, på en skole med niveaudeling?

6.2. 1. Undervisningsdifferentiering vs. elevdifferentiering

6.3. 2. Grupperinger

6.4. 3. Stærke elever og svage elever

6.5. 4. Lærerens fokus på resultatlighed

6.6. 5. Diskussion af praksis