Fritid, kunst og kultur

Iniziamo. È gratuito!
o registrati con il tuo indirizzo email
Fritid, kunst og kultur da Mind Map: Fritid, kunst og kultur

1. Bred enighed

1.1. Alle skal have adgang til et fritidstilbud.

1.1.1. Alle skal have lige muligheder for at stifte bekendtskab med forskellige udtryksformer

1.1.2. Aktive unge som ikke bliver ensomme.

1.1.3. Ligelig adgang til kunst og kultur-mødet – ex musikskolen

1.1.4. Fripladser og støtte til hjem, hvor fritidsaktiviteter ikke er et naturligt element i hverdagen

1.1.5. Bedre vilkår for flere børn til at deltage i fællesskaber om fx sport/musik

1.1.6. Vigtig med fokus : for at børn/unge kommer ud i samfundet – er sociale – lærer at begå sig - undgår isolation.

1.2. Kunst og kultur er vigtig for kreativitet/dannelse/viden og forståelse

1.2.1. Kunst og kultur > ny indsigt/ny in-spiration. Almen dannelse – det hele menneske

1.2.2. ”Kunst og kultur” er vigtige på linje med andre fritidsmuligheder

1.2.3. Fritid, kunst og kultur kan løfte mange elevers lyst til at lære – mere performance.

1.2.4. Pause fra virkeligheden

1.2.5. Kunst – at få indtryk/oplevelser, der kan komme til udtryk.

1.2.5.1. Børn og unges sanser bliver stimuleret og udviklet

1.2.6. Kunst er et sprog

1.2.7. Kultur, traditioner og forståelse af samfundets arke-faktor

1.2.8. At der er forskellige måder at udtrykke sig på – kulturelt (sang, musik, graffiti osv)

1.2.9. At kunst provokerer

1.2.10. Mulighed for at gå på opdagelse i kunsten

1.2.11. Kultur er mange ting- religion, indvandrer/folk fra udlandet, begivenheder – vi skal rumme det hele.

1.3. Fritidstilbud skal være mangfoldige, så der er plads til alle interesser

1.3.1. Få børn og unge til at acceptere, at ikke alle vil det samme.

1.3.2. Tilbud til de ”forenings-frie” unge.

1.3.3. Sunde vaner ift fritid, kunst og kultur skal vinkles til hele familier

1.3.4. Muligheder for børn og unge der ikke dyrker idræt

1.3.5. Der skal være attraktive fritidsaktiviteter, der kan rumme alle børn og unge

1.4. Bred tilbudsvifte

1.4.1. Spørge de unge om hvilke tilvalg af fritidsaktiviteter der mangler.

1.4.1.1. At blive tvunget til noget øger næsten aldrig interessen. Selvvalgte interesser er noget, som børnene har lyst til

1.4.2. Forskellige tilbud via ungdomsskolen

1.4.3. Aktivitetstilbud til børn.

1.4.4. Fodbold, håndbold og sport generelt.

1.4.5. At der er forskellige måder at udtrykke sig på – kulturelt (sang, musik, graffiti osv)

1.4.6. Interesse >< møde noget andet

1.4.7. Et sted for de unge, hvor de kan være i deres fritid

1.4.7.1. Det er vigtigt at have et sted at være – både i fællesskaber og at man har et fysisk sted at være.

1.4.8. Gode sportsfaciliteter

1.5. Det er en forudsætning for fritidsliv, at der er fritid til det

1.5.1. Kortere skoledage giver mere tid i SFO og klub, som styrker fællesskab og sammen-hold.

1.5.2. Respekt for børns fritid – retten til at vælge selv.

1.5.3. Det er vigtigt, at der er ”fri tid”

1.6. Fællesskabet er bærende for fritiden.

1.6.1. Trivsel og fællesskaber.

1.6.2. Lokalsamfundet er vigtige for fritidsliv og klubber fungerer.

1.6.2.1. At det er forankret lokalt

1.6.3. Styrkelse af SFO, klubber m.m. til at styrke og gi´ muligheder for fællesskab.

1.6.4. Venner vigtigst.

1.6.5. Prioritering af fællesskaber. Alle skal turde at indgå i fællesskaber.

1.6.6. Hvad er det gode fællesskab? Fællesskab findes også i og omkring kultur/kreativitet.

1.6.7. At foreningerne består – at der er frivillige og at det ikke er for dyrt

1.6.8. Relationer ud over skole og familie

1.6.9. OBS på morgendagens behov ift at skabe fællesskaber i fritid.

1.6.10. Selvværd, glæde, succes, fællesskaber

1.7. Hæmmende faktorer

1.7.1. Økonomi kan være hæmmende for, hvor mange ting/ hvilke ting børn og unge må gå til.

1.7.2. Fokus på demografiske og geografiske ud-fordringer

1.7.3. Økonomien i de svage familier (er hæmmende ift fritd, kunst, kultur

1.7.3.1. For høj bruger betaling kan udelukke nogen

1.7.3.2. Dannelse skal være mest tilgængelig for de, der har mest svært ved ar opnå den

1.7.3.3. Sikre at der med fattigdom ikke skabes ”åndelig” fattigdom.

1.7.4. Mulighed for transport – især på Nordfyn, hvor der er stor mangel på transportmuligheder.

1.7.5. Det hæmmer, når det ikke sker i nærmiljøet

1.7.5.1. Mulighed for at kunne transportere sig selv til fritidsaktiviteter.

1.8. Større politisk bevågenhed

1.8.1. lokal støtte til fx skolekomedier

1.9. Konkrete forslag

1.9.1. Kunst og kultur på skoleskemaet.

1.9.2. Musikskole fra dagpleje til udskoling

1.9.3. Ungdomsskolen – udbud af fagun-dervisning i løbet af dagen.

1.9.4. ”At møde kunstnere i børnehøjde” – mulighed i inst/skole til at lege med det kreative.

1.9.5. Projekt – tæt på virkeligheden

1.9.6. Musikprojekt på plejehjem (dagtilbud)

1.9.7. Inddrage nærmiljø – nærmiljøet skal være åben for samarbejde (museum)

1.9.8. Større kvalitet i musik, billedkunst, sløjd og overfører til virkeligheden – teater, kunstmuseum, koncert

1.9.9. Gode busforbindelser – mulighed for at komme fra Hårslev til Bogense.

1.9.10. Ungdomsklubber for de ældre elever

1.10. Udeskole/udedagtilbud

2. Enkle udsagn

2.1. Politikken skal forholde sig til det digitale – det er her børnene bruger deres tid

2.2. Gode faciliteter

2.3. Er med til at skabe selvværd-selvtillid.

2.4. Engagerede voksne gør en forskel

2.5. Hvordan integreres vores telefon-forbrug i dannelsen? Forstyr dannelsesbegrebet.

2.6. Høje kriterier.