Historie 9.Z Jonas Steffensen

Commencez. C'est gratuit
ou s'inscrire avec votre adresse courriel
Rocket clouds
Historie 9.Z Jonas Steffensen par Mind Map: Historie 9.Z Jonas Steffensen

1. Verden i brand

1.1. Læringsmål

1.1.1. kunne redegøre for den overordnede udvikling i verden under 2. verdenskrig.

1.1.1.1. 20 %

1.1.1.2. 60 %

1.1.2. forstå betydningen af samarbejdspolitikken og dens ophør.

1.1.2.1. 40 %

1.1.2.2. 80 %

1.1.3. forklare om jøder og andre minoriteters skæbne under 2. verdenskrig.

1.1.3.1. 50 %

1.1.3.2. 70 %

1.2. plakat analyse

1.2.1. symbolik

1.2.1.1. kors

1.2.1.1.1. den kristne tros hellige krusifiks

1.2.1.1.2. et symbol på kristendommen, frelse og opstandelsen

1.2.1.2. manden der står med sværd og skjold

1.2.1.2.1. skjold

1.2.1.2.2. sværd

1.2.1.3. iturevet flag

1.2.1.3.1. symbolisere nederlag og modgang

1.2.1.4. kornet

1.2.1.4.1. symbolisere frugtbarhed, begyndelse og genopstandelse

1.2.1.5. ild

1.2.1.5.1. død og ødelæggelse

1.2.2. farve symbolik

1.2.2.1. rød

1.2.2.1.1. liv og vildskab

1.2.2.2. hvid

1.2.2.2.1. renhed og uskyld

1.2.3. personer

1.2.3.1. stolt dansker

1.2.3.2. en flok sovjetiske krigere

1.3. noter

1.3.1. 1. verdenskrig

1.3.1.1. Den 1. verdenskrig er betegnelsen for den verdensomspændene krig, der u perioden 1914-1918 udkæmpedes primært i Europa. krigen blev vundet af England, Frankrig og USA. Krigen førte til tre kejserrigers fald, det tyske kejserrige, det Østrig-ungarske kongerige og det osmanniske rige. krigen kostede over ni millioner menneskeliv.

1.3.2. optakten til 2. verdenskrig

1.3.2.1. dette er ikke fred det er 20 års våbenhvile

1.3.2.1.1. Versailles-traktaten

1.3.2.2. Tyskland invadere polen

1.3.2.3. 1939 1-3 september

1.3.2.4. UK/Frankrig-krig

1.3.3. aksemagten

1.3.3.1. fascisme italien

1.3.3.2. nazisme Tyskland

1.3.4. de allierede

1.3.4.1. demokrati Frankrig, USA og england

1.3.4.2. komunisme sovjet

1.3.5. 9. April 1940

1.3.6. besættelsen

1.3.6.1. 9. april 1940-5. maj 1945

1.3.6.2. samarbejdspolitiken

1.3.6.2.1. samarbejde med tyskerne

1.3.6.2.2. regeringen gik af 29. august 1943

1.3.6.2.3. ønsker og behov blev opfyldt

1.3.6.2.4. jernbanedrift

1.3.6.2.5. bunkere

1.3.7. 29 august 1943

1.3.7.1. evaluering

1.3.7.1.1. i dag har jeg lært at Danmark blev modigere og modstandsbevægelsen fik mere og mere støtte fra folk og at de udnyttede muligheden til at sabotere

1.3.7.1.2. den 29 august 1943 er dagen hvor regeringen valgte at træde tilbage og departementschefstyret tog over

1.3.7.1.3. hvis jeg havde været i samarbejdsregeringen i dagene op til augustoprøret så havde jeg støttet i ingen dødsstraf og opfordre til (i skjul selvfølgelig) at der ikke stikkes dansker for sabotage eller andet men samtidig at de fulgte reglerne og tilpassede sig situationen

1.3.8. 2. verdenskrig i Asien

1.3.8.1. Pearl harbor

1.3.8.1.1. 7. december 1941 angreb 553 japanske fly, sendt fra 6 japanske hangarskibe

1.3.9. jud süss

1.3.9.1. Danmark modtog filmen uden større kritik

1.3.9.2. fik gode anmeldelser af aviser osv. som ikke kan undskylde sig med at det var grundet censur

1.3.9.3. Lars-Martin Sørensens vil ikke konkludere at Danmark var direkte antisemitiske under krigen da der ingen "synlige" jøder var og ingen jøde ghettoer

1.3.9.3.1. han mener også at det ikke var den eneste tyske propaganda film med succes i danmark

2. det onde

2.1. folkedrab

2.1.1. Hvad er folkedrab?

2.1.1.1. Når man dræber eller forsøger at udrydde en befolknings gruppe uden en enlig grund. massemord af befolkning udstedt af regering

2.1.2. Hvad er forskellen på folkedrab og krig?

2.1.2.1. Forskellen er at man i folkedrab dræbber en befolkning der ikke selv har våben eller noget at beskytte sig med mens man i krig alle har våben eller beskyttelse

2.1.3. Nævn mindst 2 motiver til folkedrab.

2.1.3.1. De har en anden tro, de er anderledes og de ejer noget man selv vil eje.

2.2. Hitler til magten

2.2.1. eksempler på hvad nazisterne brugte til at komme til magten

2.2.1.1. de krævede en sammenslutning af alle tyskernes ret til selv at bestemme og vil lave et Stortyskland, kun en rigtig tysker kan være statsborger det vil sige det ikke var muligt for en jøde, er man ikke jøde skal man stå under fremmedlovgivningen. propaganda

2.2.2. kan et dansk parti komme til magten på samme måde?

2.2.2.1. nej fordi at de ikke kan lave love uden at have nok stemmer fra folketinget

2.2.3. hvor forlykkedes det ikke andre partier at forhindre nazisternes magtovertalelse

2.2.3.1. fordi at Hitler var en god taler der fik folket over på sin side og overbeviste dem om at han havde ret

2.2.4. hvad kunne/burde andre partier at have gjort?

2.2.4.1. de skulle nok have fremvist nogle af Hitlers dårlige sider og de konsekvenser det vil få for det fremtidige tyskland

2.3. demokratiets død

2.3.1. insskrænkninger lavet af hitler

2.3.1.1. den personlige frihed, ytringsfriheden, trykkerifriheden og forening- og forsamlings friheden

2.3.2. Hitlers begrundelse for indskrænknig

2.3.2.1. det var for at beskytte folk og stat

2.3.3. hvorfor tror jeg at der var få protester mod begrænsningerne

2.3.3.1. fordi at Hitler var en meget god talsmand som fik folk overbevidst om at det var for deres skyld at han gjorde som han gjorde

2.4. grunde til tyskernes passivitet

2.4.1. formuler de 6 grunde med egne ord

2.4.1.1. man tvivlede stadig på at demokrati var vejen frem

2.4.1.2. kommunisterne og socialismerne havde for stort fjendskab til at indse hvad der skete

2.4.1.3. på trods af de demokratiske veje var det reelt set SA´s terror som satte demokratiet ud af spil og efter Hitler fik magten slog nazisterne hårdt ned på alt kritik

2.4.1.4. perioden under weimart republikken var præget af utryghed, opløsning, krise arbejdsløshed og vold så måske var store dele af befolkningen tilfredse med at nazisterne overtog styret

2.4.1.5. der var fremgang inden Hitler kom til magten men det var nazisterne der virklig fik det i gang ved at starte store offentlige arbejder bl.a. boligbyggeri, udbygning af jerbanenettet og anlæggelse af 7.000 km. motorvej. han hjalp også det kriseramte landbrug

2.4.1.5.1. planer den tidligere regering havde lavet

2.4.1.6. der var ingen økonomiske problemer og der var ingen fuld beskæftigelse så man valgte man måske at se igennem fingre med at der var racepolitiske indgreb og ingen demokrati

2.4.1.7. vil nok godt kunne bruges i dag bare uden afskaffelse af demokrati og ikke lige så effektivt

2.4.2. jeg tænker at det er fyldestgørende da jeg ikke selv ved meget om det og derfor har fået lært en del

2.4.3. jeg tænker at den der havde størst betydning er nr. 3 da det fortæller mere om deres enlige metode. mens den der havde mindst betydning er nr. 2 da den fortæller lidt om hvorfor at politikerne ikke gjorde noget ved det

2.4.4. nr. 5 da den nok vil have mest med mig at gøre mens de andre mere er noget politisk

2.4.5. tag stilling til følgende udsagn

2.4.5.1. jeg tænker at det var sket under andre forudsætninger afligevel

2.4.5.2. jeg tænker ikke at det er muligt at plastificere en hel befolkning hvis at den er uenig

2.5. vindere og tabere

2.5.1. tre punkter over socialdarwinisme

2.5.1.1. selektion

2.5.1.2. evolution

2.5.1.3. variation

2.5.2. kan