Historie 9.z Ellen

Commencez. C'est gratuit
ou s'inscrire avec votre adresse courriel
Rocket clouds
Historie 9.z Ellen par Mind Map: Historie 9.z Ellen

1. Verden i brand

1.1. Læringsmål:

1.1.1. 1. kunne redegøre for den overordnede udvikling i verden under 2. verdenskrig. Jeg ved ca.: 10%

1.1.1.1. 2. forstå betydningen af samarbejdspolitikken og dens ophør. Jeg ved ca.: 15%

1.1.1.1.1. 3. forklare om jøder og andre minoriteters skæbne under 2. verdenskrig. Jeg ved ca.: 30%

1.2. Noter:

1.2.1. Optakten til 2. verdenskrig: 21 år efter 1. verdenskrig startede 2. verdenskrig.

1.2.1.1. Forskelle "De allierede" og "Aksemagterne":Forskelle: De lande, som dannede alliance med Tyskland under 2. verdenskrig, kaldes Aksemagterne. De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De oprindeligt Allierede (De allierede) • Polen, Frankrig, Storbritannien De ledende (Aksemagterne) · Tyskland, Japan, Italien Ligheder: De var begge i grupper.

1.2.1.2. 1939 1-3 september

1.2.1.2.1. Det jeg ved om besættelsestiden:

1.2.2. Modstandsbevægelsen:

1.2.2.1. Under besættelsen var der danskere der ville støtte de allieredes krig mod Tyskland.

1.2.2.1.1. De første grupper startede i 1942

1.3. Evaluering:

1.3.1. Augustoprøret = en måned med strejker, masse demostarioner, sabotage i hele DK

1.3.1.1. D. 29 august valgte regeringen at gå af.

1.3.1.1.1. ...... så havde jeg valgt at tale med nazisterne om at indfører en samarbejdspolitik igen.

1.4. 2. verdenskrig i Asien:

1.4.1. 7. december 1941 angreb 553 japanske fly.

1.4.1.1. Dele af Kina var allerede da blevet indtaget i 1934.

1.5. Jøderne må tilintetgøres:

1.5.1. Hvad handler propagandafilmene "Jøden Süss" og "Den evige jøde" om?

1.6. Holocaust:

1.6.1. http://si.hulvejskole.dk/Pi/Rammeside3.asp

1.6.2. Racisme overfor jøder. Efter 1933 hvor nazisterne overtog magten i Tyskland, indførtes en række antisemitiske love. Lovene skulle gøre det uudholdeligt at bo i Tyskland hvis du var jøde.

1.6.2.1. SS fik ansvaret for jødeforfølgelserne.

1.6.2.1.1. I 1940 havde tyskerne endnu ikke bestemt hvad de skulle gøre med jøderne.

1.7. Jøden süss filmen opgaver:

1.7.1. Hvad handler filmen om?

1.7.1.1. Jøden Süss handler om Joseph Süss Oppenheimer, der var finansråd for hertugen i Stuttgart. Gennem filmen afsløres det, at han har raget store dele af hertugdømmets finanser til sig, voldtaget en (kristen) kvinde og fået ophævet forbuddet mod jøder i Stuttgart. Han har fjernet skægget og smidt kaftanen for at virke assimileret. Og da han bliver spurgt, hvor han har hjemme, svarer han: »Verden«. Et uforståeligt og nærmest landsforræderisk svar i det tyske 'Heimat'.

1.7.2. Hvordan blev filmen modtaget?

1.7.2.1. Den blev modtaget rigtig godt, der var 5 forvisninger om dagen i 7 uger. Den blev selvfølgelig ikke modtaget godt af de danske jøder. Den fik gode anmeldelser i aviserne. Der var kun en avis der skrev en dårlig anmeldelse (Kristeligt dagblad)

2. Det onde

2.1. Hvad har jeg lært indtil videre?:

2.1.1. Imod jøder - faktisk alt andet end Arier ("almindelige mennesker")

2.1.2. Forskellige aktioner som dræbte utrolig mange mennesker

2.1.3. "Almindelige mennesker", var med til udryddelserne af jøder, handicappede osv. Men holdte det skjult.

2.1.4. Man dræbte menneskerne med forskellige midler, fx med indsprøjtninger med gift.

2.2. Noter:

2.2.1. Opgaver til kapitlet Det Onde:

2.2.1.1. Folkedrab: Hvad er folkedrab: Det er et massemord mod en bestemt befolkningsgruppe, (jøder, tutsier, bosniere eller enhver anden form for national, etnisk eller racemæssig eller religiøs grupper. Det var en måde man udryddet racer på, ligesom KZ-lejrene hvor Hitler udryddet jøderne. Hvad er forskellen på folkedrab og krig? Folkedrab er hvor man udrydder en gruppe mennesker, til ingen nytte grund. Og krig dræber man folk, fordi de vil have magten. Nævn mindst to motiver til folkedrab: Krigen havde førsteprioritet. Repressalier mod tyskerne kunne gøre ondt værre. Man troede ikke på efterretningerne. Man ønskede ikke at blive mødt med beskyldninger om krigspropaganda. Antisemitisme blandt beslutningstagerne.

2.2.1.2. Hitler til magten: Han udrydde alle jøderne. De angreb Danmark for at komme tætter på Norge. Han blev leder af nazistpartiet. Propagandafilm, viste Hitler som en stor mand. Lovede at få Tyskland på fode igen efter krigen. Lovede arbejdspladser. Volkswagen, bil til folket. Viste sammenhold. Terroriserede modstander → frygt. Gav kommunisterne skylden for Versaillestraktaten osv. Ja, altså bare må en mild måde. Pia og hende parti delte valgflæsk ud. Man mange partier har jo også valgt plakater og laver reklamer på youtube som popper op. Og de laver jo også en masse lovforslag til at få et bedre samfund. De andre partier var bange for hitler og turde ikke at gå op med ham. Han havde en magt som de andre ikke havde, han havde et godt ordforråd og var velformuleret når hun skulle tale. De burde have kæmpet til det sidste. De skulle øve op på deres taler og være klar til at præsentere deres parti.

2.2.1.3. Demokratiets død: Hitler lavede nogle begrænsninger der skulle være til for at “beskytte folk og staten”. De begrænsede grundlæggende demokratiske rettigheder: Den personlige frihed, ytringsfriheden, trykkefriheden & forenings - og forsamlingsfriheden. Han hævdede at et komplot af kommunister og andre fjender truede det tyske samfund. Derfor lavede han begrænsningerne, som så skulle “beskytte folket og staten”. Han ville have alt magten i landet, og også folkets tillid. Hvis han havde alt magten og folkets tillid, ville han næsten kunne gøre alt. Derfor “lod” han som om han ville beskytte landet og staten. Det er klart, fordi de ikke kunne sige imod noget af det han sagde. Han havde så meget magt. Der var nok mange der ikke turde sige noget, fordi de var bange for ham.

2.2.1.4. Grunde til tyskernes passivitet:

2.2.2. Første forsøg opgaver:

2.2.2.1. 1. De boykottede og ødelagde jødiske butikker.

2.2.2.2. 2. Fordi der var protester fra udlandet og Tyskland.

2.2.2.3. 3. De lavede over 2000 love som gjorde at jøderne mistede rettighederne.

2.2.2.4. Liv frem for alt opgaver?:

2.2.2.4.1. Nürnberglovene - jøderne blev betragtet som andenrangsborgere med begrænset rettigheder. Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære, forbød jøder og ariere at gifte sig og have seksuelt samkvem med hinanden.

2.2.2.4.2. 1. At hitler godkendte at læger dræbte mentale og fysisk handicappede.

2.2.2.4.3. 2. Fordi de handicappede var en trussel og fordi han troede det var arveligt.

2.2.2.4.4. 3. De satte alle de handicappede ind på en anstalt, og så skrev de til familiemedlemmer at de var døde pga. af en sygdom og var kremeret.

2.2.2.4.5. 4. De fik nogle forskellige opgaver, nogle plejede de handicappede, nogle udvalgte dem der skulle dræbes, og nogle dræbte dem. Derfor kunne de ca. 400 mennesker der hjalp, sige at det ikke var dem, og lægge ansvaret over på de andre.

2.2.2.4.6. 5. Ja der er mange der giver en pasient overdosis, fordi de mener at det menneske ikke burde leve.

2.2.2.5. Hvem kan blive bødler?:

2.2.2.5.1. 1. Anstalterne: På anstalterne dræbtg med sprøjter med gift, gas eller kulilte fra bilernes udstødning. Omkring 400 mennesker, læger, chauffører, plejere osv. deltog i drabene. Udryddelseslejrene: Jøderne blev dræbt med giftgassen Zyklon B, indsprøjtning med gift, udstødningsgas eller ved skydning. Det var svære at finde bødler til denne opgave.

2.2.2.5.2. 2. Ja og nej, fordi ved Euntanasipogrammet var dem de dræbte uskyldige - de var handicappede og psykisk syge. Hvorimod i lejrene var det jøder som heller ikke fejlede noget. Men man kan da godt sige de havde mere erfaring, selvom det lyder sindsygt.

2.2.2.5.3. 3. Jeg tror det havde den betydning, at de måske selv indså fejlen, fordi det er to "forskellige" slags mennesker. Men nogle af dem, var nok "ligeglade" altså - selv sindsyge.

3. Efterkrigstiden

3.1. Læringsmål:

3.2. Noter:

3.2.1. Hvordan fik kvinderne tilkæmpet sig mere ligestilling i hjemmet? De oprettede en "gruppe", som de kaldte Rødstrømperne. Denne gruppe var kun for kvinder, som var imod manglende ligestilling blandt kvinder og mænd. Rødstrømperne startede først rigtigt i 1970'erne, hvor de fik 15 kvinder til at deltage. Denne gruppe kvinder voksede, men ud tonede i 1980'erne. Dette gjorde klart noget for ligestillingen.

3.2.2. Hvordan kom OPEC-landenes beslutninger i starten af 1970'erne til at påvirke den menige dansker? Det gjorde den fordi

3.2.3. Hvilken betydning fik parlamentarismen i 1970'erne?

3.2.4. Hvorfor stifter man et parti i protest?

3.2.5. Hvad er en kartoffelkur, og hvorfor var der behov for en sådan i Danmark i 1980'erne?

3.2.6. Hvad var baggrunden for skabelsen af velfærdssamfundet?

3.2.7. Er velfærdssamfundet den rigtige løsning for Danmark?

3.3. Bistandsloven (Fordybelses punkt):

3.3.1. Bistandsloven var en dansk lov, der trådte i kraft i 1. april 1976. Den blev i 1988 erstattet af bl.a. lov om social service. Bistandsloven var en del af 1970´ernes socialreform og fik stor betydning fordi den samlede en række love om offentlig forsorg,børne- og ungdomsforsorg, mødrehjælp, revalidering, omsorg for pensionister, husmoderafløsning og hjemmehjælp. Loven indeholdt tre former for ydelser: Rådgivning, kontanthjælp og serviceydelser.

3.3.2. Emma: KK stein Hadis: marschenhjælpen Alexander: folkepensionen Victoria: Thorvald Stauning Viktor: folkepension i 1967 blev folkepensionen indført Jessica: Thorvald Stauning

3.4. Spørgsmålene jeg drøftede med mine forældre:

3.4.1. 1. Hjemme hos mig deles vi om opgaverne, fx laver far mad mens min mor vasker tøj.

3.4.1.1. 2. Min far: laver mad, køre mig i skole, smører madpakker. Min mor: Vasker tøj, skifter sengetøj, laver mad nogle gange, hjælper med vores heste og dyr.

3.4.1.1.1. 3. Nej.

3.5. Rødstrømperne:

3.5.1. Bevægelsen bestod af yngre kvinder, som protesterede på manglende ligestilling mellem mænd og kvinder.

3.5.2. Kvinderne var skuffet over at de havde mindre magt i samfundet.

3.5.3. I 1970' erne fik de nok, og startede rødestrømpebevægelsen. 15 kvinder deltog.

3.5.4. De proteserede imod skønhedidealer, mindre løn og at der ikke var fri abort.

3.5.5. Nogle kvinder mente at det var bedst at leve uden mænd.

3.5.6. I midten i 1980' erne tonede bevægelsen langsomt ud, fordi samfundet ændrede sig.

3.6. Jordskredvalget i 1973:

3.6.1. December 1973, fordoblet fra fem til ti partier, næsten halvdelen af alle vælgere stemte på et andet parti - derfor kaldes det Jordskredsvalget.

3.6.1.1. 4 gamle partier mistede tilsammen 60 mandater. Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og kristeligt Folkeparti - var dem der "fik" de 60 manadater.

3.6.1.1.1. Fremskridtspartiet fik 28 manadater og var valgets store vinder, de var imod for høj skat osv.

4. Dansk udenrigspolitik efter murens fald