Alexander -Historie 9.Z

Commencez. C'est gratuit
ou s'inscrire avec votre adresse courriel
Rocket clouds
Alexander -Historie 9.Z par Mind Map: Alexander -Historie 9.Z

1. Efterkrigstiden

1.1. Jordskredsvalgt 1973

1.1.1. Ved Folketingsvalget i december 1973 blev antallet af partier i Folketinget fordoblet fra fem til ti partier. Næsten halvdelen af alle vælgere stemte på et andet parti, end det de tidligere havde stemt på. Det var et nyt fænomen, at vælgerne skiftede parti fra valg til valg. På grund af dette stemmeskred kaldtes valget i 1973 for Jordskredsvalget

1.1.2. Hvem kom ind?

1.1.2.1. Folketinget havde inden valget været domineret af de fire gamle partier. Disse partier mistede tilsammen 60 mandater ved valget i 1973. Disse mandater gik især til Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. De tre partier var alle blevet stiftet i begyndelsen af 70'erne og havde ikke tidligere været i Folketinget.

1.2. Fremlæggelse om Fremskridtspartiet:

1.3. Læringsmål - Spørgsmål

1.3.1. Hvordan fik kvinderne tilkæmpet sig mere ligestilling i hjemmet?

1.3.2. Hvordan kom OPEC-landenes beslutninger i starten af 1970'erne til at påvirke den menige dansker?

1.3.3. Hvilken betydning fik parlamentarismen i 1970'erne?

1.3.4. Hvorfor stifter man et parti i protest?

1.3.5. Hvad er en kartoffelkur, og hvorfor var der behov for en sådan i Danmark i 1980'erne?

1.3.5.1. Det var et politisk indgreb, hvor man på flere måder, fx ved at hæve renten, fik folk til at sparer på deres penge.

1.3.5.1.1. Det var fordi, at danskere var begyndt at bruge flere penge i udlandet, så det gav minus på den danske konto.

1.3.6. Hvad var baggrunden for skabelsen af velfærdssamfundet?

1.3.7. Er velfærdssamfundet den rigtige løsning for Danmark?

2. Vores sidste or fjerde emne

3. Verden i brand

3.1. Læringsmål

3.1.1. -Kunne redegøre for den overordnede udvikling i verden under 2. verdenskrig.

3.1.1.1. 75%

3.1.1.1.1. Nu 85%

3.1.2. -Kunne forstå betydningen af samarbejdpolitikken og dens ophør.

3.1.2.1. 20%

3.1.2.1.1. Nu 30%

3.1.3. -Kunne forklare om jøder og andre minoriteters skæbne under 2. verdenskrig.

3.1.3.1. 40%

3.1.3.1.1. Nu 50%

3.2. Askemagterne og De allierede - sammenligning

3.2.1. Ville begge to skabe fred ved hjælp af deres holdning

3.2.2. Var begge to alliancer. Italien brød dog på et tidspunkt denne alliance med Tyskland.

3.3. Alt jeg ved om besættelsestiden

3.3.1. Tyskerne besættede DK d. 9. april om morgenen. Den danske regering valgte at overgive sig.

3.3.2. På det tidspunkt mente man at sabotage var terrorisme

3.3.3. Den danske regering går af i 1943 - 29. August

3.3.4. Man måtte ikke køre med lys pga. bomber.

3.3.5. Thorvald Stauning var statsminister

3.3.6. Forholdte sig neutrale for så kunne de beholde regeringen

3.3.7. Tyskerne overgav sig først i Nederlandene (Holland)

3.3.8. Vi hjalp tyskerne med: Jernbaneeksport, transport af forskellige nips, fødevarer eksport,

3.3.9. Den sorte børs

3.3.9.1. Under besættelsestiden havde man rationeringsmærker, hvilket var sådanne stempelmærker, hvor man kunne købe fx. smør og kaffe med. Man indførte dem for at kunne begynde at sparer på de forskellige madvarer. "Den sorte børs" var så at nogle valgte at sælge disse mærker, for at tjene penge.

3.3.10. Man byggede bunkere ved Vestkysten for at se hvis fx. USA eller England valgte at invadere Danmark. Men man hvis det skete havde det blevet et kæmpe blodbad. Disse bunkere blev bygget med dansk arbejdskraft, dansk statslån og dansk beton. Desuden var det tyskerne der valgte at bygge dem, fordi de skulle "lukke alle huller". Så Tyskland "stjal" egentlig på en måde fra danskerne.

3.3.10.1. Desuden var det også det der skete på D-dag nede i normandiet, hvor soldater fra "De Allierede" forsøgte at invadere Normandiet tilbage. Her er et billede af alle de grav-sten som blev sat op til ære for alle soldaterne.

3.4. Analyse af hvervplakat

3.4.1. Hver er der i billedet?

3.4.1.1. En masse krigere ude til venstre

3.4.1.2. En mand af en slags, der står med et sværd i højre hånd, og et skjold i venstre hånd. På skjoldet er der et dansk flag. Der er også en tekst: Knus Bolchevismen – Frikorps Danmark.

3.4.1.3. En sølv-grå himmel

3.4.2. Hvilke farver er der, og hvad betyder de?

3.4.2.1. Rød: Varme

3.4.2.2. Sølv: En slags helgen, rensning

3.4.2.3. Gul: En logisk tankegang

3.4.2.4. Sort: Mørke

3.4.3. Hvilke symboler er der i billedet?

3.4.3.1. Sværd: Krig

3.4.3.2. Skjold: En slags "Defence".

3.5. August oprøret

3.5.1. Indeholdet i regeringens erklæring:

3.5.1.1. De vil ikke have at man begår selvtægt, men man skal følge landets love

3.5.2. Regeringen beder befolkningen om at holde sig i ro og orden fordi:

3.5.2.1. For at beskytte danske interesser f.x at man har det samfund der fungere

3.5.3. Konsekvenser som regeringen uroen kan skabe:

3.5.3.1. Mangel på mad, brændsel og produktionen vil gå ned.

3.6. Evaluering af Augustoprøret:

3.6.1. I dag har jeg lært...

3.6.1.1. Danmark samarbejde med Tyskland indtil 43

3.6.1.2. 29 August, 1943, regeringen går af

3.6.1.3. Hvis jeg havde siddet i samarbejdsregeringen i dagene op til Augustoprøret, så havdej eg

3.6.1.3.1. Nok gjort det samme, for Tyskland dræbte mange uskyldig jøder

3.7. Asien under 2. Verdenkrig

3.7.1. Kina og de andre lande

3.7.1.1. Dele af Kina var allerede da blevet indtaget i 1934 og gjort til en del af Japan, ved at man overtalte den sidste kinesiske kejser til samarbejde. Thailand havde indgået en pagt med Japan. Lande som Laos, Burma (Myanmar), Indonesien og Filippinerne blev indtaget i 1941 og 1942 – mest fordi disse områder havde ressourcer, der var nødvendige, for at Japan kunne fortsætte krigen. På Filippinerne blev de amerikanske baser overvundet.

3.7.2. Guinea

3.7.2.1. Japanerne havde halvdelen af øen og forsøgte at indtage resten af øen, så de kunne angribe Australien. Det lykkedes ikke, idet den amerikanske flåde havde opsnappet ordren. Det lykkedes at stoppe den japanske invasion, og japanerne kom ikke længere.

3.7.3. A-bomber

3.7.3.1. Præsiden F. D. Roosevelt døde den 15. april 1945. Derfor var det Harry S. Truman, der afsluttede krigen i Stillehavet og 2. verdenskrig, med beslutningen om at bombe Hiroshima og Nagasaki. Den 6. og 9. august kastedes atombomber over byerne, og den 14. august 1945 kapitulerede Japan betingelsesløst. Den 2. september underskrev Japan fredsbetingelserne, og dermed var den 2. verdenskrig forbi.

3.8. Hvad jeg tror der ville ske - Midway island

3.8.1. Altså først og fremmest ville japanerne nok få mere magt, og i hvert fald mere selvtillid. Og altså jeg føler i hvert fald personligt at de brager med selvtillid der over, så måske ville de gå så langt at være "Dem mod verden".

3.9. Spørgsmål til "Jøden må tilintetgøres"

3.9.1. Hvad handler propagandafilmene "Jøden Süss" og "Den evige jøde" om?

3.9.1.1. De handler om at få alle tyskere til at tro at jøden er fjenden, og at de skal udslettes fra verden.

3.9.2. Undersøg, hvad propaganda er.

3.9.2.1. Det er en film, eller en form for reklame for at noget skal ske. At noget skal komme i "bevægelse".

3.9.3. Hvad bliver jøderne sammenlignet med og hvorfor?

3.9.3.1. De bliver sammenlignet med rotter. Fordi at når man i gammel tid havde sin mad i nogle sække, og man så flyttede sækken, kunne man tit finde rotter som havde gnavet sig igennem noget af maden. Altså at de arbejder skjult

3.9.4. Hvorfor er jøderne ifølge propagandafilmene en trussel for Tyskland?

3.9.4.1. Fordi at de sidder på alle pengene.

3.10. Hvordan blev "Jøden Süss" modtaget i DK?

3.10.1. "Jøden Süss" er altså en propagandafilm som tyskland lavede, for at vise at jøderne var fjenden.

3.10.2. Altså først og fremmest blev den meget succesrig, på den måde ment at det måske ikke ligefrem var formålet der kom ud til folk, men der var rigtig mange der faktisk så den her film. Danmark var altså besat, men man kunne stadigvæk godt se den her film, og nogen så den endda bare for underholdningen.

3.10.2.1. Men stadigvæk var der altså nogen som tog det her budskab til sig, og faktisk levede efter det. At jøderne altså var fjenden, og at de skulle tilintetgøres.

4. Det onde

4.1. Opgaver til Det Onde