Hvordan kan man motivere/fremme elevers indre lyst til deltagelse i idrætsundervisningen?

Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Hvordan kan man motivere/fremme elevers indre lyst til deltagelse i idrætsundervisningen? af Mind Map: Hvordan kan man motivere/fremme elevers indre lyst til deltagelse i idrætsundervisningen?

1. 1. Video

1.1. Klip 1: Afstemthed Hvorfor italesætte det? Lydhørhed

1.1.1. Afstemninger (Stern) Fejlafstemning- kunne samstemmes hvis jeg havde: Forsøgt at forstå Bare ladet dem komme ind

1.2. Klip 2: Afstemthed Kvalitet i interaktionen

1.2.1. Afstemtheden er af sporet allerede Forsøg at forstå efterfølgende. IVK (Marshall) Relation primært af negativ karakter

1.2.1.1. Markus har bevæget sig væk fra internaliseringsprocessen - har ikke oplevet samhørighed Der er ikke noget indefra der driver ham Fravær af nærvær - jeg gider ham ikke rigtig - umuliggør samhørighed

2. 2. Hvordan endte relationen således?

2.1. Selvbestemmelsesteorien: Samhørighed

2.2. Gensidigt forstærkende tendens i engangement?

2.3. Punktueringer - Lineær tankegang

2.3.1. Cirkulære punktueringer Lærer og elev som aktører Hvad har jeg gjort i relationen, der kan forklare Markus' reaktion?

3. 4. Spørgeskemaets svar

3.1. Behovet for samhørighed som mest udslagsgivende

3.1.1. Meningsfulde aktiviteter med andre/samarbejde

3.1.2. Den sure lærer

3.1.3. På hold med elever man ikke har et bånd til

3.2. Behovet for autonomi

3.2.1. Den sure lærer?

3.2.1.1. Ikke er lydhør, ikke forklarer, ikke giver medbestemmelse - fjerner autonomi fra eleverne

3.2.1.1.1. Olga Dysthe

3.2.2. At eleverne bestemte noget mere

3.3. Behovet for kompetence

3.3.1. "Ja, jeg blev rost lidt, men det er også begrænset når jeg ikke er sådan vildt god med en bold. Jeg blev da gladere da jeg blev rost. Selvfølgelig. "

3.3.1.1. Rørende - ros behøver ikke falde på kompetencer - men på indsats! At denne elev ikke føler, at det er nødvendigt, fordi han ikke er god til en bold, er simpelthen så fint og rørende

3.3.2. Sammenhængen mellem engagement og flow

3.3.2.1. Kedeligt er en negation som mange har haft til undervisningen

4. 3. Spørgeskema til eleverne

4.1. Hvad var tanken med spørgeskemaet?

4.1.1. At undersøge om der var en sammenhæng mellem engagement og lærerens engagement over for eleverne. Fik vi startet den onde cirkel?

4.2. Spørgeskema: den optimale undersøgelsesmetode?

4.2.1. For og imod. Fint som måling i forhold til den selvforstærkende effekt i engagement. Også interessant i forhold til at se hvad både de engagerede og uengagerede synes. Ville have været interessant at tale med 3 grupper i fokusgruppeinterviews.

4.3. Spørgeskemaets validitet og reliabilitet

4.3.1. Valididet: gyldighed - har man målt på det man ønskede at måle?? det er her spørgsmålet om engagement og ros/skældud ligger

4.3.1.1. Intervalskala på engagementspgs. Skulle have været en ordanal skala med 5 definerede punkter, så alle elever vidste hvad 3 er. Pt. har de ikke svaret det "samme"

4.3.2. Ros og skældud som optimale måleindikatorer på samhørighed?

4.3.2.1. Hvad var grunden til dette valg - skulle have været anderledes! F.eks. hvad synes læreren om dig? - Argument: Genkendeligt for elever.

4.3.3. Reliabilitet: Pålideligt- fordi jeg både har en teori, forskning, video og spørgeskema der underbygge hypotesen. Men en større måleenhed af elever havde været godt! Tidsaspektet fra udfyldning og hvornår undervisningen fandt sted

4.4. Ledende spørgsmål og spørgeskemaets mange spørgsmål

5. 5. Min opfattelse af understøttelse af de tre behov i vores undervisning

5.1. Autonomi

5.1.1. Formative evalueringer, refleksion over egen praksis, minimér kontrollerende sprog, vær lydhør, giv valgmulighed og begrund krav

5.1.1.1. Givet eleverne en oplevelse af at vi så at de måske ikke synes det var så fedt

5.1.1.2. Optaget deres negative emotioner

5.1.1.3. Været mere lydhøre og forklaret når der var noget de skulle - feks timeouts

5.2. Kompetence

5.2.1. Flow, ros indsatsen, struktur, undervisningsdifferentiering, formindske negativ feedback

5.2.1.1. For nogle har det været svært For andre nemt DIfferentiering!!

5.2.1.2. Struktur og tydelige mål, havde gjort at de havde vidst hvad de skulle

5.2.1.2.1. Mere tydelig i vores handleformer? Hvornår øver vi, hvornår træner vi, hvornår præsterer vi?

5.2.1.3. Afslutningen på timerne - mere struktur i den

5.3. Samhørighed

5.3.1. Støtte og omsorg, at føle, at læreren virkelig kan lide en, indgå i meningsfulde aktiviteter med andre, at føle sig værdifuld og i bidragende

5.3.1.1. Vores formåen i forhold til at klasselede, både lærer-elev relationen men også relationerne internt i klassen

5.3.1.1.1. Jeg tror ikke at eleverne føler samhørighed med hinanden eller med os.

6. 6.Perspektiver på vores undervisning - kunne vi have gjort det anderledes?

6.1. Klasseledelse

6.1.1. Rammeledelse, regelledelse, adfærdsledelse, læringsledelse

6.1.1.1. klassekultur

6.1.2. Klasserumsklima

6.1.2.1. Dansk clearing house - systematisk review - hvad skaber det gode klasserumsklima (giver mere læring) (Forbundet med noget positiv - internalisering - husker bedre)

6.1.2.1.1. Elevaktivering og motivering (autonomi)

6.1.2.1.2. Elevstøttende adfærd

6.1.2.1.3. En god social relation (samhørighed)

6.2. Didaktik

6.2.1. Undervisningsdifferentiering

6.2.1.1. Niveau og form differentiering

6.2.1.1.1. Eksempel: Drible øvelse

6.2.1.1.2. Partibold eller numsebold

6.2.1.2. Diff. af mål, indhold, rammer, form, evaluering

6.2.2. Metodiske grovformer

6.2.2.1. Social form, handleform, indlæringsform

6.2.2.1.1. Kunne have overvejet at variere og italesætte handleformer for især deltagerne.

6.3. Relationsarbejde

6.3.1. Lærer-elev-relationer

6.3.1.1. Klar struktur i undervisningen

6.3.1.1.1. Målstyret

6.3.1.1.2. Evaluering og afslutning

6.3.2. Elev-elev-relationer

6.3.3. Ikke-voldelig kommunikation

6.3.3.1. Marshall

6.3.3.1.1. Girafsprog og ulvesprog