Antibiotika og resistens

Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Antibiotika og resistens af Mind Map: Antibiotika og resistens

1. Tiden før antibiotika

1.1. Risikerede personer med svagt immunforsvar, at dø af simple infektioner.

1.1.1. ikke kunne bekæmpe de skadelige bakterier.

1.1.2. samtidig var dårlig hygiejne en stor faktor der spillede med i, at folk blev syge.

2. første antibiotikum opdaget i 1928 af Alexander Fleming.

2.1. Rent tilfældig opdagelse da han undersøgte bakterier i en petriskål.

2.1.1. Han lod låget til petriskålen være åbent og petriskålen blev inficeret med svamp, og stedet for at smide skålen ud, så han at svampen slog bakterierne ihjel.

2.1.1.1. viste sig at være penicillium svamp, som udskiller det bakterierdræbende stof penicillin.

2.2. Banebrydende inde for lægevidenskab

2.2.1. sidenhen kommet mange flere forskellige præparater, men dsv også flere bakterier, hvor nogle er resistente overfor penicillin.

3. I naturen

3.1. findes en lang række mikroorganismer, bakterier og svampe som producere og udskiller antibiotika for at slå de konkurerende organismer ihjel.

3.1.1. mikroorganismerne bruger antibiotika, som et slags våben i deres interne kamp.

3.2. konstant kamp mellem mikroorganismer i naturen, hvis det gælder næring eller retten til at formere sig.

4. Fordelene ved brug af antibiotika hos dyr og mennesker

4.1. de fleste antibiotika ikke giftige for kroppens egne celler.

4.1.1. derimod kun påvirker bakterier.

4.1.2. dette skyldes stor forskel i opbygningen på bakterie og dyreceller (eksempelvis bakteriens cellevæg).

5. Vira

5.1. vira har ingen angrebspunkter for antibiotika og derfor har antibiotika ingen effekt på virusinfektioner.

5.2. antivirale stoffer, som i nogle tilfælde kan bekæmpe virusinfektioner.

6. Antibiotika's nedbrydning af bakterier.

6.1. den første gruppe af antibiotika slår bakterierne ihjel. Disse kaldes bakteriedræbende. de dræber b.la. ved at nedbryde bakteriernes fysiske struktur så cellemembran og cellevæg går i opløsning.

6.2. en anden type antibiotika hæmmer livsvigtige processer i bakterien, hvilket f.eks. kan være vækst eller celledeling. denne type antibiotika kaldes bakteriehæmmende.

6.3. det er også forskelligt hvilke bakterier antibiotikaen går til angreb på. nogle slags er meget smalspektrede altså meget specifikke, og nogle slags er meget bredspektrede.

7. Antibiotika resistens

7.1. bakterier der kan overleve en antibiotika behandling siges at være modstandsdygtige. indenfor biologien kaldes der at være resistent. dette kan skyldes forskellige opsummerede grunde:

7.2. 1) bakterien mangler et transportprotein til at transportere antibiotika ind i cellen.

7.2.1. 2) bakterien har et transportprotein der transportere antibiotika ud af cellen.

7.2.1.1. 3) bakterien har enzymer der kan nedbryde eller inaktivere antibiotikaen.

7.2.1.1.1. 4) bakterien kan ændre form af livsnødvendige processer og strukture i cellen, som forhindre at antibiotika kan binde fast.

8. Mutationer og genoverførsel

8.1. grunden til at der ved en celledeling kan ske noget andet end en komplet kloning af den originale celle, er at der sker en fejl, hvor der sker en fejl af kopieringen af DNA'et.

8.1.1. dette kaldes mutationer

8.1.1.1. dette gør at de 2 celler ikke længere vil være identiske.

8.2. ved genoverførsel udveksler bakterierne et stykke DNA med hinanden og derfor skaber et nyt så det dermed bliver resistent overfor antibiotikaen.

9. Antibiotika fremmer resistens

9.1. mutationer og genoverførsler sker uafhængigt af påvirkningen fra antibiotika.

9.1.1. opstår også hos raske mennesker der ikke er i behandling med antibiotika.

9.1.1.1. de mutere sig utroligt meget og efter blot 8 timer kan der være dannet 16 millioner resistente bakterier ud fra blot 1 original bakterie.

10. konsekvenser af antibiotika resistent

10.1. kan føre til alvorlige konsekvenser hvis det sker i sygdomsramte celler.

10.1.1. havner hurtigt i en ond cirkel der fremmer antibiotika resistens.

10.2. multiresistente bakterier er særligt vanskelige at behandle.

10.2.1. en bakterie der er resistent overfor flere antibiotika på samme tid.

10.3. antibiotika bruges også til kræftpatienter eller folk der skal opereres osv.

11. Fremtidsudsigter. Hvad kan vi gøre?

11.1. det store problem er at bakterie resistensen har overhalet produktionen af nye antibiotika.

11.1.1. i Danmark har man anført overvågning over de former for antibiotika der bliver brugt på hospitaler osv. for at følge udviklingen.

11.2. det er vigtig at at man begynder at anvende meget mere smalspektret antibiotika fremfor bredspektret.

11.2.1. dsv en meget tidskrævende proces på omkring 20-25 år.