Ressourcer i fattige lande

Plan your projects and define important tasks and actions

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Ressourcer i fattige lande by Mind Map: Ressourcer i fattige lande

1. Konflikter om adgang

1.1. Ressourceudnyttelse: Måden man vil udnytte ressourcerne på

1.2. Spidsbelastningsperioder: Perioder hvor f.eks. vejret har indflydelses på hvordan ressourcerne skal/kan udnyttes. Der kan også være mangel på arbejdskraft i spidsbelastningsperioderne.

1.3. Udnyttelsesstrategier: De forskellige strategier for hvordan man vil udnytte ressourcerne. Der er stor variation af udnyttelsen i ressourcerne. Kulturel baggrund, traditioner, viden og adgangen til ressourcerne er nogle af de vigtige faktorer, der er med til at bestemme, hvordan de forskellige befolkningsgrupper vil udnytte deres ressoucer.

2. Husstandens overlevelsesstrategier

2.1. Interne forhold: De interne forhold i en husstand kan påvirke familiens valg af udnyttelsesstrategier. De interne forhold er f.eks. bryllup, uddannelse og sygdom.

2.2. De eksterne forhold: De "ydre" forhold der påvirker husstandenes udnytttelse af ressourcer. Det kan f.eks. være råvarepriser, naturkatastrofer, magtforhold og det politiske system.

2.3. Selvforsyningsøkonomi: Mange fattige familier er selvforsynede. Næsten hele familiens forsyning af fødevare kommer fra dem selv. Resten er de fornødne ting som man tjener familierne ved at sælge deres fødevarer.

3. Landbrugsstrategier

3.1. Fødevareforsyning: De fleste familielandbrug benytter en kombination af selvforsyning og markedsorientering. De producerer til sig selv, samtidig med at de sælger resten og tjener pange på det.

3.2. Salgsafgrøder og selvforsyning: Ved salgsafgrøder er det vigtigt at opnå et størst muligt udbytte. Derfor bruger landbrugene sprøjtemidler og gødning og dyrker oftest kun en monokultur - altså kun én afgrøde, da det sikre størst mulig udbytte. HVorman ved selvforsyningen dyrker flere afgrøder sammen for at forhindre plantesygdomme og udbyttetab ved ersosion.

3.3. Extent

3.3.1. Dyrehold: Høns giver variation i kosten og æg(og hønen) kan sælges og give penge. Det samme gælder grise, som kan slagtes og sælges. Kør kan bruges til at levere gødning og som trækdyr til dyrkning og "pleje" af markerne. I rismarker bruges gæs ofte til at holde insekter og skadedyr væk.

3.3.2. Excluded

4. Schedule

4.1. Project Start

4.1.1. Project specifications

4.1.2. End User requirements

4.1.3. Action points sign-off

4.2. Development Stage 1

4.2.1. Define actions as necessary

4.3. Development Stage 2

5. Timeline

5.1. Schedule

5.2. Budget

5.3. Resources

5.4. Delays

6. Sociale strategier

6.1. Netværksvedligeholdelse: Netværket i landsbyerne kan bruges til mobilisering af arbejdskraft på grund af manglende arbejdskraft eller sygdom. Når folk har brug for hjælp er dte vigtigt at deltage, så folk også hjælper en, når man selv har brug for hjælp. Mange familier købr/invisterer sammen i køer. Netværket imellem de forskellige familier er vigtigt - også for de fremtidige bønder (børnene og børnebørnene)

6.1.1. Materials

6.1.2. Personel

6.1.3. Services

6.1.4. Duration

6.2. Uddannelse: Sammen kan familier også spare op, så en eller to børn kan uddanne sig. De uddannede kan senere vende tilbage og hjælpe familien med at få endnu flere penge. Bl.a. kan en slagter eller en mekaniker hjælpe familien.

7. Ikke-landbrugsstrategier

7.1. Migrantarbejde: Man tager en kort elle rlængere periode væk fra familien for at få arbejde og skaffe penge. Selvom man mangler hjælpen hjemme, er pengene (kan være) med til at øge tilvæksten af ressourcer hos familien/husstanden. Familien har også en mund mindre at mætte. Under dyrkningsperioden er der dog massivt brug for hjælp i form af arbejdskraft.

7.1.1. Dependencies

7.1.2. Milestones

7.2. Lønarbejde: Nogle velstående bønder betaler laverestående bønder kontant mod arbejdskraft.Specielt i perioden inden høsten. Det betyder at de fattige bønder ikke bruger så meget tid på deres egne marker.

7.3. Håndværk og den uformelle sektor: Det kan sikre indkomst til familien. Det kan kan være: pottemageri, trækulsproduktion, kurvefletning, salg af brænde. Det fleste håndværk laves af kvinder, så de også kan bidrage til husholdningen. Arbejdet kan være praktisk når en person fra husstanden er på migrantarbejde.