Videnskabsterorier

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Videnskabsterorier by Mind Map: Videnskabsterorier

1. Empiri og Teori

1.1. Når man eksempelvis skal skrive en opgave eller udfører et eksperiment, skal de designes først. Hertil skal man også beslutte sig for hvordan man vil bevæge sig mellem empiri og teori

1.1.1. Empiri er den information om virkeligheden som kan indhentes før en opgave, og de kan bestå af fortællinger som kan opnås ved hjælp af interviews eller optegnelser man har opnået ved observationer, diagrammer og tabeller som er grundlag af data der er indhentet via en spørgeskema undersøgelse.

1.1.1.1. Når forskningsundersøgelsen bliver designet, skal der træffes en beslutning om teorien og empiriens respektive roller i undersøgelsen. Hvis forskeren beslutter at tage udgangspunkt i empirien er der lagt op til en induktiv undersøgelse, hvor man ved hjælp af observationer og dataindsamling kan drage konklusioner og fremsætte påstande.

1.1.2. En videnskabelig teori er en forklaringsmodel på et fænomen eller et område af virkeligheden, og de er bygget af meninger. Disse forklaringsmodeller kan bruges til at analyserer eget empirisk materiale eller undersøgelse af et specielt emneområde.

1.1.2.1. Hvis der tages udgangspunkt i teori og logiske ræsonnementer, er der lagt op til en deduktiv forskning. Her indledes processen ved at formulerer en hypotese om det felt der skal studeres. Hypotesen prøves op mod empirien. Hvor man ved induktiv undersøgelse starter med selv at indsamle empiri, tager man ved deduktiv forskning udgangspunkt i antagelser som er baseret på tidligere anerkendelse.

1.2. Refleksioner over om vores viden kan være et eksakt spejlbillede, af virkeligheden som den virkelig er. Og om vi overhovedet kan vide om det vi ved er virkeligt. Når vi observerer en patients adfærd er det så overhovedet muligt at forstå og beskrive denne fuldt ud?

2. Paradigme

2.1. Måden vi handler på som sygeplejersker, og de ting vi lærer i undervisningen, bygger på grundlæggende antagelser (paradigmer), disse paradigmer bliver måske forkastet i fremtiden i takt med at ny forskning, vil medvirke til at formulere nye paradigmer.

2.2. Når der inden for et videnskabsområde er en udbredt enighed, om en række grundantagelser inden for det givne område.

2.3. En paradigmatisk krise opstår når indvendinger mod paradigmets antagelser ikke længere kan affærdiges. Her vil et paradigme falde til jorden, og en videnskabelig revolution vil med tiden formulere et nyt.

3. Realisme

3.1. Realismen hævder at mennesket er i stand til at begribe virkelighedens fænomener fuldstændigt, og at videnskabelig forskning skal forklare disse.

3.2. Der findes forskellige former for realisme, der har det tilfælles at de alle er af den overbevisning, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af forskeren.

3.3. “Inden for realismen hævdes det, at menneskets erkendelse kan være en nøjagtig spejling af virkeligheden”

3.4. Realisme beskæftiger sig med det der anses for virkeligt. (real = virkelig).

4. Kritisk rationalisme

4.1. Kritisk rationalisme beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan videnskabelige eller sociale problemer udogmatisk, planmæssigt og fornuftigt kan undersøges og løses.

5. Hermeneutik

5.1. Centrale hermeneutiske begreber: Forforståelse, mening, betydning, tolkning.

5.1.1. Forforståelse: Antagelser og viden, som vi bruger til at forstå. Er afgørende for, hvilken ny forståelse vi kan få.

5.1.2. Mening: Brydningsfeltet mellem forforståelse og forståelse.

5.1.3. Betydning: Hvad noget indebærer/betyder for nogen. Varierer afhængigt af individet.

5.1.4. Tolkning En betydning, man skal argumentere for. Evt. en hypotese, som kan prøves, videreudvikles og eventuelt opgives.

5.2. Kendte hermeneutikere: Friedrich Schleiermacher (1768-1834) Wilhelm Dilthey (1833-1911) Martin Heidegger (1889-1976) Hans-Georg Gadamer (1900-2002) Paul Ricoeur (1913-2005) Charles Taylor (1931-)

5.3. Hermeneutik kaldes typisk for fortolkningskunst/fortolkningslære. Via tolkninger skabes der mening i det, der skal undersøges. Menneskers handlinger er formålstjenlige.

6. Fænomenologi

6.1. Centrale fænomenologiske begreber: Fænomen, Den naturlige indstilling, Intentionalitet, Erfaringer, Mening, Levet krop, Livsverden og Intersubjektivitet

6.1.1. Fænomen: "Det, der viser sig" Gensidig forhold mellem subjekt og objekt

6.1.2. Den naturlige indstilling: Holdning til omgivelserne, som gør at vi tager tingene for givet eller selvindlysende

6.1.3. Intentionalitet: Bevidsthedens rettethed (Evnen til at rette opmærksomheden i en særlig retning)

6.1.4. Mening: En fænomenologisk trækning erfares alt, og dermed gives noget, som erfares, mening. Fænomenologiske undersøgelser fokusere på mening og betydning

6.1.5. Levet krop: Kroppen oplever hele tiden, hvilket indebærer, at man "er sin krop"

6.1.6. Livsverden: En persons oplevelse, som bliver taget for givet og som kan være mere eller mindre bearbejdet, reflekteret.

6.1.6.1. "Den verden, som vi altid ellerede lever i sammen med andre mennesker, og som vi kan stå i et kommunikativt forhold til. livsverdenen er således en social verden med menneskeskabte genstande og en menneskelig organisering af livet, som bliver overleveret fra menneske til menneske. dermed er livsverdenen også en historisk verden" (Bengtsson, 2005:18)

6.1.7. Intersubjektivitet: Menneskers erfaringer og betydninger er noget som mennesker deler, da det handler om liv og verden. Den individuelle oplevelse kan være personlig. Vi forsøger at forstå andres hensigter og handler ud fra det.

6.1.7.1. Vi erfarer hinanden og "Perceive the other´s experiences" (Schutz, 1997:100)

6.2. Erfaringer: Noget bliver erfaret i en slags erfaring- eller perceptionshandling. man retter opmærksomheden mod et objekt, som forståes ved noget

6.3. Den fænomenologiske filosofi kom frem i slutningen af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet som kritik af datidens videnskabelige opfattelser.

6.4. Fænomenologi betragtes som en kritik af alle "ismer", som materialisme, individualisme eller strukturalisme.

7. Kritisk Teori

7.1. Kritisk teori er grundlagt af Max Horkheimer, Theodor Ardorno og andre der havde tilknytning til Frankfurterskolen.

7.1.1. Disse blev inspireret af marxisme og dens psykoanalytiske teori. De blev også inspireret af Helges filosofi

7.2. Grundlagt i ca.1930

7.3. Formålet med den kritiske teori, var at bidrage til menneskernes oplysning og frigørelse, ved at vise undertrykkelse og magtforhold. Førhen var samfund og kultur skjult bag ideologier.

7.4. påvirkninger af den tiltagende, rationelle styring, der findes i det moderne samfund, har haft stor indflydelse på hvordan udvidelsen af markedsøkonomier, politiske systemer og retssystemer kan lave tilbagefald i dannelsen af blandt andet moral og solidaritet, baseret på fri, åben og demokratisk dialog. dette vil sige at den nye kritiske teori, er mere optemistisk og konstruktiv end den gamle frankfurterskoles var.

8. Socialkonstruktivisme

8.1. Den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Alle former for erkendelse sker gennem en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men kommer af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af.

8.2. Socialkonstruktivismen forkaster al objektiv viden, idet de erfaringer man har som menneske, altid vil være præget af ens sociale elementer. Der findes ikke et universelt eller objektivt udgangspunkt, derfor vil der altid være flere perspektiver på én sag.

8.3. Konstruktivisme; Idéen om at mennesket ikke kan opfatte sociale fænomener uden hjælp af begreber eller figurer som er skabt af samfundet eller fremkommer ved menneskelig interaktion.

9. Epistemologi

9.1. “Læren om erkendelse”, “læren om viden”.

9.2. Stiller spørgsmålstegn ved om det vi ved om virkeligheden, stemmer overens med den egentlige virkelighed.

9.3. Refleksioner over om vores viden kan være et eksakt spejlbillede, af virkeligheden som den virkelig er. Og om vi overhovedet kan vide om det vi ved er virkeligt. Når vi observerer en patients adfærd er det så overhovedet muligt at forstå og beskrive denne fuldt ud?

10. Metodologi

10.1. Metodologi er læren om metoder og læren om at fremstille og bruge disse metoder til videnskabelig brug

10.1.1. Dette er procedurer indenfor bestemte fag. fx. bruger en tømrer høvl og hammer, til at udføre hans job, hvilket er en metode.forskeren bruger her videnskabsmetoder til at nå i mål med at finde ud af det han skal. Her er metoden meget vigtig, da dette er nemlig forskerens værktøj/ den fremgangsmåde som de anvender når de konkret skal undersøge noget.

10.2. Metodologi er den teoretiske baggrund for metoder. Det er her hvor metoderne er de konkrete procedurer der anvendes. En metodologi kan fx være en caseanalyse

10.3. Der findes ikke kun en metode til at løse alt. Metoden er forskellig fra fag til fag.

11. Hawthorne

11.1. Opkaldt efter en række eksperimenter i 1920'erne og 1930'erne der havde til formål at finde ud af hvordan ændringen af forskellige tilstande i arbejdsmiljøet kunne påvirke produktivitet hos arbejderne. Her fandt man ud af, at lige meget hvad man ændrede, om det var belysning, pauser og længden af arbejdsdage, ville produktiviteten stige, og herefter falde igen når eksperimentet var slut. Konklusionen fra forskernes side var, at folk har en tildens til at arbejde hårdere og bedre når de vidste at de blev overvåget og var en del af et eksperiment. Der var større ændring af adfærd på grund af fokus fra forskerne, end den manipulation af arbejdsmiljøet de blev udsat for.

11.1.1. Flere eksperimenter har efterfølgende vist at Hawthorne effekten ikke holder stik, og har gjort at nogle forskere forholder sig kritisk i forhold til denne hypotese. Hawthorne effekten ses dog stadig som en brugbar måde at beskrive nogle psykologiske fænomener.

11.2. Hawthorne effekten viser at man skal forholde sig kritisk i forhold til hvilken måde man vælger at indhente information og data på. Forskeren kan nemt komme til at hentyde til hvad denne forsøger at finde frem til, hvilket kan påvirke studieobjektet til at ændre adfærd eller svar for at hjælpe forskeren til at opnå sit mål. Derfor skal man, når man skal vælge hvilken metode at arbejde ud fra, reflekterer over hvilken metode man kan bruge for så vidt muligt at undgå at påvirke studieobjektet uhensigtsmæssigt.