Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår by Mind Map: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

1. Når Sulten sætter ind

1.1. trin 1: Hormonet Grelhin bliver frigivet ud til blodet fra mavesækken når den er tom.

1.2. Trin 2: når man spiser udspiles mavesækken og der bliver produceret mindre Grelhin. Imens det sker så bliver der også frigivet nogle appetitregulere hormoner fra mave-tarmkanalen og bugspytkirtlen. Hormonerne bliver ført op til hjernen via blodet. Der sendes dog også beskeder via nervesystemet

1.3. Trin 3: Nu hvor dit blodsukkerniveau er højt og du begynder at nedbryde din mad. Den føde du ikke forbrænder sætter sig både som fedt men også glykogen i leveren. Hormonet Leptin fortæller din hjerne at du er mæt.

2. Kulhydrater

2.1. Monosakkarider

2.1.1. består kun af et enkelt ringformet molekyle som fx glukose

2.2. Disakkarider

2.3. Poulsakkarider

2.3.1. Består af mange monosakkarider der er bundet sammen.

3. Polysakkarider

3.1. stivelse

3.1.1. et et af de vigtige Polysakkarider som er i planteriget typisk som oplagsnæring i planter. Det findes i fx kartofler, korn, ris og mange andre. Stivelsen består af meget store molekyler, der er opbygget af op til 1000 glukosemolekyler.

3.2. Cellulose høre til kostfibre og kan ikke nedbrydes i dine tarme af enzymer

3.3. Glykogen

3.3.1. som findes som depotnæring, som er i levet og muskler, er et andet Polysakkarider, som minder om stivelse.

4. Blodsukker

4.1. Mængden af glukose i blodet

4.2. 4 og 6 før måltiderne og under 20 efter

5. Madens energi

5.1. Respiration

5.2. Bevægelse

5.3. holde varmen

6. Glykæmisk indeks

6.1. Lav = Under 56

6.2. Mellem = 56-69

6.3. Høj = 70+

7. Protein

7.1. Aminosyrer

7.1.1. byggeklodser for protein

7.1.1.1. bruger ca. 100 og 600

7.1.2. Polypeptid

7.1.2.1. Mere end 10 Aminosyrer

7.1.3. Nitrogen (N)

7.1.4. Carbon (C)

7.1.5. Hydrogen (H)

7.1.6. Svovl (S)

7.1.7. Oxygen (O)

7.1.8. oligopeptid.

7.1.8.1. færre end 10 Aminosyrer

7.1.9. Menneske skal også have det

7.1.9.1. 8 mad

7.1.9.2. 12 selv

7.2. Afhængig af

7.2.1. pH-værdi

7.2.1.1. Aminosyrer ændres hvis ph-værdien gør

7.2.2. Temperaturen

7.2.2.1. Hvis temperaturen er for høj ødelægges nogle af bindingerne og proteinet fungere ikke korrekt

8. Fedt

8.1. Tre grupper fedtsyrer

8.1.1. Mættede fedtsyrer

8.1.1.1. Består af to Monosakkarider som er bundet sammen

8.1.1.2. ingen dobbeltebindinger mellem C-atomerne

8.1.2. Enkeltutætmede fedtsyrer

8.1.2.1. En enkelt dobbeltbinding mellem C-atomerne i kæden

8.1.3. Flerumættede fedtsyrer

8.1.3.1. Mere end en dobbeltbinding mellem C-atomerne i kæden

8.2. Omega

8.2.1. ω (omega)

8.2.1.1. Hvor mange dobbelt bindinger der er

8.2.2. omega-3

8.2.3. omega-6

8.2.4. omega-9

8.3. Triglycerider

8.3.1. Med mættede fedtsyre er fast ved stuetemperatur.

8.3.1.1. ingen dobbeltbindinger

8.3.2. Med umættede fedtsyre er det flydende ved stuetemperatur

8.3.2.1. en eller flere dobbeltbindinger

8.4. æbleformet

8.4.1. skadeligt

8.5. pæreformet

8.5.1. Sundt

9. Kolesterol

9.1. VLDL-Kolesterol (very low density lipoprotein)

9.1.1. Det består af triglycerider og kolesterol

9.2. LDL-Kolesterol (low density lipoprotein)

9.2.1. Kan afsættes i blodkarene og kan give forsnævrede karrene og dårlig blodforsyninger til organerne.

9.3. HDL-Kolesterol (high density lipoprotein)

9.3.1. Transporteres tilbage til leveren og sænker derfor kolesterolindholdet i blodet.

10. Stofskifte

10.1. tomgangstofgift

10.2. omsætning af ATP

10.2.1. ATP få vi når vi spiser

10.3. Forhøjets stofskife

10.3.1. ATP hurtigere

10.4. Forlav stofskifte

10.4.1. ATP langsommere

11. Gener

11.1. inaktive

11.1.1. indtil der sker noget som ændringer i kost eller noget andet

11.2. w

11.2.1. w

11.2.1.1. w

11.2.1.1.1. w

12. kostråd

13. Elektrolytbalancen

13.1. Elektrolyter er

13.1.1. Natrium

13.1.2. kalium

13.1.3. calcium

13.1.4. magnesium

13.1.5. chlorid

13.1.6. fosfat

13.1.7. carbonat

13.2. hjælper muskler

14. Præbiotika

14.1. kan ikke nedbrydes i fordøjesesenzymerne

15. Bioteknologi

15.1. Traditionel bioteknologi

15.1.1. eks. bagning, ølbrygning og gæring

15.2. Genteknologi

15.2.1. eks. Gensplejsning af mikroorganismer, planter og dyr, enzymproduktion og medicin

15.3. Diagonser

15.3.1. eks. fostervandSanalyse, screening for sygdomsgener

15.4. Forplantning

15.4.1. eks. kunstig befrugtning og kloning

16. Bakterier

16.1. mælke bakrerier kan vokse ved en lav ph-værdi

17. Enzymer

17.1. er protiner som har hver sin specielle egenskab

17.2. enzymer bliver produceres i cellerne proteinsyntese

17.3. Det kan spalte forskellige molekyler som

17.3.1. fedtstoffer

17.3.2. proteiner

17.3.3. kulhydrater

17.4. kan også sammensætte substrater til nye produkter

17.5. de fungere bedst ved bestemte temperatuer

17.6. Katalase spalter hydrogenperoxid (som er gift)

18. Bioethanol

18.1. 5% i benzin

18.1.1. Det kan gøre benzinen mere miljøvendlig - men det kommer også til at betyde at biler skal have en anden motor.

18.2. 1.-generationsbioethanol

18.2.1. det er sukkerholdig råvare som f.eks.

18.2.1.1. hvede

18.2.1.2. sukkerrør

18.3. 2.-generationsbioethanol

18.3.1. det bliver produceret af halm og organisk affald fra husholdning