Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
SÅR by Mind Map: SÅR

1. Huden skal være intakt for at den skal kunne beskytte os indvendig. Derfor er sårbehandlinger vigtige

2. Vi har 3 sår-helings faser

3. "Inflammationsfasen/oprensningsfasen"

3.1. Ved akutte sår varer denne fase 3-5 dage. Såret er ved at "rense sig selv" for at kunne begynde at hele.

3.1.1. Karakteristiske inflammationstegn er: rødme, hævelse, varme og smerte

4. "Proliferationsfasen/granulationsfasen"

4.1. Et sår i granulationsfasen kan man godt sige er på vej hen mod en god heling. Denne fase begynder, når såret eller dele af såret er rent og frit for dødt væv og infektion. Fasen kaldes for granulationsfasen, idet nydannet fibrin og kapillærer vil danne det såkaldte granulationsvæv. Dette væv er rødt og kan bløde let, som følge af de nye mange kar.

5. "Maturationsfasen/ar eller epitaliseringsfasen"

5.1. Vævet her har let ved at blive læderet, så det er vigtigt at være påpasselig med det nye væv. I denne fase bliver sårvævet til et modnet arvæv. Det er i denne proces, at nogle udvikler komplikationer, hvor der dannes for meget arvæv. Arvæv efter hudsår adskiller sig fra almindelig hud ved, at det blandt andet mangler sved- og hårfollikler, ligesom arvævet heller ikke har pigmentceller. Desuden indeholder arvæv - i modsætning til almindeligt væv - kun meget få blodkar. (Har faktisk kun 80% af hudens funktion)

6. Det rette sår miljø:

6.1. Sårheling er som nævnt en række processer. Disse foregår optimalt i et fugtigt miljø og ved normal kropstemperatur. Celledeling kan kun ske i et fugtigt miljø. Udtørring hæmmer sårhelingen. Når en forbinding fjernes, eksponeres den fugtige sårflade og der vil foregå en stor fordampning med afkøling af såret til følge.

7. Kroniske sår er:

7.1. For det meste sår, der er gået i stå i inflammationsfasen. Der er færre cytokiner (vækstfaktorer) og sekreten kan hindrer celledelingen her. Der er ikke normal heling.

7.1.1. Nekrose : celle- eller vævsdød. Den levende celle er afhængig af tilførsel af ilt og glukose samt andre næringsstoffer. Ved manglende tilførsel heraf kommer der nedsat funktion, og cellen ændrer udseende.

8. Sårvurderingsmodeller som man kan anvende :

8.1. T I M E ( Betydningen af de fire bogstaver) T = tissue (væv) I = infection (inflammation) M = moisture (fugt) E = Edge (sårkanter)

8.2. Sårvurderingstrekanten

9. Ex. på sår-type : Det venøse bensår, hvor der er manglenede/nedsat funktion af venesystemet (veneklapperne). Her kan årsagerne til forekomsten være bl.a. immobilitet, overvægt, åreforkalkning, som hæmmer blodets passage, rygning eller skader på læg.

9.1. Behandling kan være : kompressionsbandagen

10. Arterielle sår/iskæmiske sår : Her er der tale om utilstrækkelig blodtilførsel og dermed mangel på ilt. Kan skyldes fx. åreforkalkning. Der vil ofte være smerter ved at have benene i hjertehøjde her.

10.1. Behandling skal have gang i "gennemblødningen", ofte i form af endovaskulær behandling. Rensning af sår kan være mekanisk oprensning.

11. Diabetiske fodsår : Sårdannelse på fødderne hos patienter med diabetes ses ofte og skyldes som regel, at diabeteskontrollen ikke er optimal, hvilket fører til skader på blodkar og nervesystem Nedsat følesans og kolde fødder med bleg, glat hud tyder på nedsat blodforsyning Det er vigtigt, at patienten holder øje med udvikling af "hård hud" - som er første tegn på en belastning Fast fodterapi er en meget væsentlig forebyggelse

12. Tryksår/decubitus : Tryksår kan udvikles, hvis hudens blodkar lukkes til, så der ikke kommer cirkulation til området Tryksår skyldes tryk/belastning mod et hudområde over ofte et knoglefremspring, som fx hos sengeliggende personer elller i kørestol. Aflastning af området har god effekt.

13. Kræftsår: Kræftsår er sår, som opstår i forbindelse med en kræftsygdom. Såret er kendetegnet ved, at der er kræft i bunden af såret. Kræftsår opstår typisk i samme område som kræftsygdommen. Hvis der er således er tale om brystkræft, så vil såret typisk vise sig ved brystet eller ved arret efter brystkræftoperationen.

14. Hvad kan påvirke sårhelingen: Mange faktorer spiller en vigtig rolle her, det kan for eksempel være: Blodtilførsel Rygning og alkohol Generel sundhedstilstand, som: Ernæring, alder, nedsat funktion af hjerte eller lunger (f.eks. KOL, sukkersyge, åreforkalkning

15. Fibrin = proteiner i koagulationsprocessen